Annonce
Erhverv

To danske restauranter er blandt verdens fem bedste

René Redzepi er mangeårig køkkenchef på Noma, som i år er kåret som verdens næstbedste restaurant. (Arkivfoto) Foto: Robin Van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix

De danske restauranter Noma og Geranium placerer sig blandt verdens fem bedste restauranter ved prisuddeling.

Verdens bedste restauranter er tirsdag blevet kåret i Singapore.

To danske restauranter - Noma og Geranium - ender i top-fem ved prisuddelingen World's 50 Best Restaurants 2019.

Noma bliver nummer to, Geranium nummer fem.

Førstepladsen - prisen som verdens bedste restaurant - går til restauranten Mirazur, der ligger i Menton, Frankrig.

Kåringen fandt sted på baggrund af bedømmelser fra 1040 dommere.

Hver dommer har afgivet ti stemmer på restauranter, som vedkommende har besøgt mindst én gang i løbet af de seneste 18 måneder.

Sidste år blev Geranium kåret som verdens 19. bedste restaurant, mens Noma - på grund af en midlertidig lukning - ikke var at finde på listen over verdens 50 bedste spisesteder.

For at forklare Geraniums store spring op ad ranglisten peger kok og medejer af Geranium Rasmus Kofoed på, at der er et stort fokus på, at medarbejderne i restauranten trives - og at der er tid til at fordybe sig i gastronomien.

- Vi er blevet meget gode til at nyde nuet, mens vi arbejder, og for os er det ikke et arbejde. Det er en måde at leve på.

- Det er blevet et sted i større balance - med plads til at have familie og børn. Vi har fået en god balance, og det giver overskud, ro og tid til fordybelse i maden og servicen, siger Rasmus Kofoed.

Han ser det ikke som et problem, at han og holdet bag Geranium - modsat sidste år - skal dele opmærksomheden med en anden dansk restaurant.

- Det er fantastisk for Danmark, at der nu er to restauranter på listen over verdens bedste - og så i top-fem, siger Rasmus Kofoed.

Selv om konkurrenten Noma sidste år ikke var med i opløbet ved World's 50 Best Restaurants, er det er ikke uvant for Noma at ligge højt på listen.

Restauranten er hidtil fire gange blevet kåret som verdens bedste. Det skete i 2010, 2011, 2012 og 2014.

Noma blev efter lukningen, som varede fra februar 2017 til februar 2018, genåbnet i nye lokaler på Refshaleøen i København.

Med flytningen har Noma indført et nyt koncept, hvor menuerne ændrer sig markant fra sæson til sæson.

Mens Noma har to Michelin-stjerner, har Geranium tre af de eftertragtede stjerner. Geranium er dog aldrig blevet kåret som verdens bedste restaurant.

Geranium har til huse i Parken på Østerbro i København.

Foruden restaurant Mirazur i Frankrig samt Noma og Geranium i Danmark finder man på top-fem restaurant Asador Etxebarri i Atxondo i Spanien og Gaggan i Thailands hovedstad, Bangkok.

Kok og medejer af Geranium Rasmus Kofoed (i midten) sammen med to af sine medarbejdere. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
  • FILES-NETHERLANDS-DENMARK-FOOD-LEISURE
    René Redzepi er mangeårig køkkenchef på Noma, som i år er kåret som verdens næstbedste restaurant. (Arkivfoto) Foto: Robin Van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix
  • Restaurant Geranium i Parken
    Kok og medejer af Geranium Rasmus Kofoed (i midten) sammen med to af sine medarbejdere. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Falster

Vild hæder: Lokal restauratør får Michelin-stjerne

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid