I Vietcongs fodspor

SAIGON mandag 18.00

Efter dasedagene ved Det sydkinesiske Hav var det en ordentlig omvæltning at komme her til Saigon med syv millioner indbyggere. Indenrigsflyvningen skete i en ny, stor, flot Airbus fra Air China, men vi måtte desværre sidde halvanden time i flyet og vente på, at en sikring i venstre vinge blev skiftet ved hjælp af en mekaniker, 11 overordnede, en bil, to forskellige stiger og en kasse at stå på.
Forsinkelsen gjorde, at vi føerst i dag har været på rundtur i Saigon. Først ude i det 225 kilometer lange net af Vietcong-tunneller. De tapreste af gruppen prøvede at kravle gennem en 20 meter lang tunnel, og det var anstrengende (og varmt) nok!
Tilbage i byen besøgte vi en stor virksomhed, der fremstiller lak-arbejder. Kunsthåndværkerne er handicappede unge, og trods deres elendige arbejdsforhold blev vi over alt mødt med smil. I virksomhedens salgslokaler kom der gang i kreditkoretene igen. Der er nok adskillige gaver med hjem i kufferten...

Næste attraktion kaldte ikke på smilene: Militærmuseet med fotos og genstande fra Vietnamkrigens rædsler.
Franskmændene byggede et flot hovedpostkontor for godt 100 år siden, og det måtte vi besøge. H.C. Ørsteds navn er blandt de kendte, som pryder facaden. Bygningen er en af byens fineste - hvilket nu ikke siger så meget, for det er ikke de arkitektoniske perler, der gør Saigon værd at gæste.
Trafikken er langt voldsommere end Hanois, som ellers var vild nok. Her er der dobbelt så mange dødsforagtende motorcyklister i gaderne, ofte med tre mennesker på samme køretøj. Om et øjeblik skal vi ud at spise middag. Der er stillet en europæsk restaurant i udsigt - de fleste vil gerne have en afveksling for den vietnamesiske mad! Den er dejlig, men alligevel... Når rejsens deltagere kommer hjem, skal familien eller vennerne nok ikke byde dem velkommen med ris og nudelsuppe!