38 læsere sætter lørdag eftermiddag kursen mod Rhodos. Her venter en uges ophold med spændende kulturudflugter og afslapning.
13. september
Klokken 15 i eftermiddag sætter 38 læsere kursen mod Rhodos med Klub FT. Gæsterne skal bo på Hotel Forum Beach i Ialyssos på vestsiden af øen.
Hotellet ligger 50 meter fra stranden, og gæsterne indkvarteres i to-værelseslejligheder. Vi forventer, at gruppen ankommer til hotellet ved 21-tiden (dansk tid) lørdag aften. På hotellet venter aftensmaden i restauranten og bagefter er der check-in på hotellet. Der holdes informationsmøde søndag. Vejrudsigten for Rhodos de kommende dage lover fuld sol og en dagtemperatur på over 30 grader.
I lufthavnen i Kastrup kan gæsterne lige nå at hilse på de 40 gæster, der klokken 13.15 lander i Kastrup efter en uge på Mallorca.