En nordjysk kræmmer fik et kort ophold på årets Dølle-marked. Han blev taget i at sælge kopivarer.
En 45-årig kræmmer fra Nordjylland kan se frem til en tur i Retten efter, at han i går blev taget i at sælge kopivarer på Døllefjelde-Musse Markedet.
Politiet fik et tip om, at manden solgte varer, der ikke var det, de gav sig ud for, og da ordensmangten fiki kigget nærmere på kræmmerboden, besluttede man at beslaglægge hele molevitten.
I alt blev varer, der fyldte 16 facademeter og yderligere 50 kvadratmeter konfiskeret. Det beslaglagte fyldte så meget, at man først skulle have fat i en lastbil, før tingene kunne køres væk.
Ifølge politiet var det primært tøj og parfume, som blev beslaglagt.