Annonce
Indland

Hackerangreb mod Forsvarsministeriet: Tog op mod fire minutter at opdage

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Hjemmeside tilhørende Forsvarets Efterretningstjeneste blev ramt af et cyberangreb i december.

Det tog fem timer, fra Forsvarsministeriets hjemmesider blev udsat for et cyberangreb i december, før det blev konstateret, at der var tale om et angreb.

Det oplyser Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Angrebet begyndte den 8. december klokken 08.30, og det førte til, at en række hjemmesider var utilgængelige fra klokken 09.38. Fire minutter senere blev det opdaget, at der var et problem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsvarsministeriets hjemmeside var nede, og det samme var hjemmesiderne tilhørende Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Center for Cybersikkerhed (CFCS), der hører under FE.

Først var det opfattelsen i Forsvarsministeriets koncern, at der var tale om en teknisk fejl. Men klokken 13.40 gik det op for koncernen, at der var en anden og mere alvorlig årsag til, at man ikke kunne komme ind på hjemmesiden.

Forsvarsministeriet og myndighederne under koncernen var udsat for et cyberangreb.

- Cyberangrebet blev udført aktivt med varierende intensitet, skiftede angrebsvektor undervejs og blev afværget efter 11 timer, skriver FMI i en pressemeddelelse.

Pressemeddelelsen fra FMI

11 timer efter at angrebet var begyndt, var det atter muligt at komme ind på hjemmesiderne igen. Det var omkring klokken 19.30.

De personer, der angreb hjemmesiderne, blev dog ved med at forsøge at lægge siderne ned frem til næste dag klokken 09.10, hvor gerningsmændene ifølge FMI opgav.

Styrelsen har siden angrebet undersøgt, hvad der skete under angrebet, og hvem der stod bag. Men om FMI har fundet ud af det, herunder om det var et angreb fra personer i Danmark eller udlandet, vil FMI ikke oplyse.

FMI vil heller ikke oplyse den fulde liste over, hvilke myndigheder og hjemmesider der blev ramt, hvor længe angrebet præcist varede, eller hvornår undersøgelsen af hackerangrebet ventes klar.

FMI begrunder sin ordknaphed med, at der ifølge styrelsen er oplyst det, der kan gøres, uden det kompromitterer den operationelle sikkerhed. Forsvaret havde ikke "nedsat operativ effekt" under angrebet, og ingen data gik tabt, lyder det.

Det er kendt, at det var et cyberangreb af typen DDoS, som hjemmesiderne blev udsat for. Koncernens beskyttelse mod den type angreb blev aktiveret automatisk, og bagefter blev der også sat gang i en manuel beskyttelse mod angrebet.

DDoS er betegnelsen for et overbelastningsangreb. Her sender gerningsmænd en masse forespørgsler mod en server, så den overbelastes med forespørgsler.

I tilfældet fra december var det en webserver, der hoster hjemmesider, som blev angrebet.

Da en server har en grænse for, hvor mange anmodninger der kan behandles ad gangen, gjorde cyberangrebet det umuligt at tilgå forskellige webadresser.

/ritzau/

  • PLUS Nyt cyberforsvar skal beskytte sygehuse
    Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid