Næste gang en storm skal navngives i Danmark, vil den ikke starte med bogstavet Q, som bliver sprunget over, og erstattet med bogstavet R.
Det oplyser kommunikationschefen fra Danmarks Metrologiske Institut (DMI) Michael Skelbæk. Og det er der ifølge ham en god grund til.
- Vi har sprunget Q over til den næste storm, efter at vi har kigget på de mulige drengenavne, der er med Q.
- Her var der ikke nogen, som var brugbare inden for de kriterier, der skal til for, at et navn kan bæres af en storm, siger han.
Et af de kriterier, DMI har, som gør det svært at navngive en storm med Q, er, at det skal være nemt at stave.
- Der er nogle af de her navne med Q, som er lidt vanskelige at stave til, og så er det ofte meget lange navne, siger Michael Skelbæk.
Andre kriterier til navne til en storm er ifølge DMI, at det ikke må have en dobbeltbetydning - eksempelvis kan en storm ikke hedde Lykke.
Derudover skal navnet være kort, og det må ikke være et dobbeltnavn, som eksempelvis Maria Louise.
Desuden vil en storm i Danmark ikke få et religiøst eller et kongeligt navn, såsom Jesus eller Margrethe eller et meget specielt navn, som kun få i Danmark hedder.
Men det er ikke et krav, at navnet skal være dansk, siger Michael Skelbæk.
Ifølge ham er kriterier lavet ud fra, at det skal være nemt at komme ud med budskabet.
- Vi navngiver stormene, for at det kommunikationsmæssigt er nemmere at brede det budskab ud, der er omkring den her farlige situation. Både for os og andre myndigheder - blandt andet DSB og Vejdirektoratet, siger Michael Skelbæk.
DMI navngiver stormene efter et system, hvor de skiftevis får et drengenavn og et pigenavn med et begyndelsesbogstav i alfabetisk rækkefølge.
Det næste navn bliver et drengenavn, der begynder med R.
Andre bogstaver kan - ligesom Q - ifølge Michael Skelbæk også volde problemer med at opfylde kriterierne - såsom W eller Æ, Ø og Å.
/ritzau/