Annonce
Indland

Et langt liv med irsk nationalisme

Gerry Adams er her fotograferet i april i år under en konference i Belfast, hvor 25-året for Langfredagsaftalen, der lagde låg på den nordirske konflikt, blev markeret. Adams fylder den 6. oktober 75 år. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix

Gerry Adams er ude af ledelsen af Sinn Fein. Men det er svært for den irske nationalist at holde sig politisk i ro, også selv om han nu er en ældre herre på 75.

Gerry Adams er ikke slået helt op i banen endnu, selv om han ikke længere er de nordirske nationalisters ansigt udadtil.

Han fylder den 6. oktober 75 år, er ikke længere i toppen af Sinn Fein, den politiske gren af Den Irske Undergrundshær (IRA), men han viser stadig, hvor han står.

I slutningen af august var der march i Cork i Irland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henved 2000 personer, herunder Gerry Adams, samlede sig for at mindes irere, der er døde af sultestrejke i protest imod britisk overherredømme.

Under marchen sagde Adams, at han mindedes 10 venner og kammerater, der døde under en sultestrejke mod briterne i 1981.

Ikke alle mener, at Adams med denne indstilling burde være i Cork denne dag. Mick Clifford, kommentator i avisen Irish Examiner, beskylder Adams for at "omskrive historien".

Det skyldes, at marchen i Cork blandt andre var til minde for Corks tidligere borgmester Terence MacSwiney, der døde i en sultestrejke i London i 1920 i en kampagne for Irlands selvstændighed.

Adams var ifølge Clifford repræsentant for et voldeligt IRA, der fra 1970 og 25 år frem forsøgte at løsrive Nordirland, selv om flertallet i den britiske provins var imod.

Det var noget helt andet end MacSwineys kamp for at få Storbritannien ud af Irland.

Sådan er det i Irland og Nordirland. Der går ofte politik i marcher, og uenighed kan bryde ud i lys lue.

Det ved Gerry Adams mere end nogen anden.

For han stod i 34 år i front for Sinn Fein. Han gik af i 2018.

Sinn Fein, der betyder Os Selv, gennemgik store omvæltninger under Adams.

Det gik fra at være et republikansk oprørsparti til en demokratisk spiller i Irland og Nordirland.

Adams blev født i Belfast. Han blev i mange år holdt ud i strakt arm af den britiske regering. Han blev anklaget for at have taget del i IRA's kamp mod britisk styre i Nordirland.

Det gjorde ikke forhandlingerne nemmere i den fredsproces, der i 1998 førte til det, som kaldes Langfredagsaftalen.

Det er en aftale mellem Storbritannien og Irland og de stridende parter i Nordirland. Aftalen indledte en ny epoke for Sinn Fein, og samtidig lod IRA sig afvæbne.

Det kulminerede i 2007, hvor Nordirland fik sit selvstyre tilbage.

Sinn Fein og Gerry Adams gik i regering med den mangeårige modstander, unionistpartiet DUP, ledet af den protestantiske præst Ian Paisley.

I øjeblikket er der dog problemer i Nordirland, da forsamlingen ikke kan enes om en ny selvstyreledelse.

Gerry Adams har siden 1971 været gift med Collette McArdle. Parret har et barn.

/ritzau/

  • Northern Ireland Peace Deal Anniversary
    Gerry Adams er her fotograferet i april i år under en konference i Belfast, hvor 25-året for Langfredagsaftalen, der lagde låg på den nordirske konflikt, blev markeret. Adams fylder den 6. oktober 75 år. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

112

135 taget i fartkontroller

Sport

NFH-spiller gravid

112

Varebil og lastbil i sammenstød