Annonce
Indland

Flere børn og unge bruger nikotinprodukter - men færre ryger

Flere og flere børn og unge bruger røgfrie nikotinprodukter såsom nikotinposer dagligt eller lejlighedsvist. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Røgfrie nikotinprodukter som snus, nikotinposer og tyggetobak bliver mere og mere udbredt blandt 15-29-årige.

Forbruget af nikotin- og tobaksprodukter stiger blandt børn og unge.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SDU).

Således bruger 35,1 procent - svarende til en tredjedel - af børn og unge mellem 15 til 29 år dagligt eller lejlighedsvist produkter såsom cigaretter, snus og nikotinposer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en stigning fra 2020, hvor det gjaldt 26,3 procent, som svarer til en fjerdedel.

Nanna Jarlstrup, der er en af forskerne bag rapporten fra SDU, kalder det "en markant stigning".

- Derudover finder vi, at det særligt er de nyere produkter som e-cigaretter og røgfrie nikotinprodukter, som virker til at være særligt populære blandt de helt unge. Det er selvfølgelig bekymrende, siger hun.

Særligt forbruget af røgfrie produkter stiger, mens færre ryger cigaretter.

Undersøgelse hos Syddansk Universitet

Fra 2020 til 2022 er andelen, der dagligt eller lejlighedsvist bruger røgfrie nikotinprodukter, steget fra 9,1 procent til 12,9 procent.

Stigningen i forbruget er set inden for alle aldersgrupperne, men der er flest, som bruger røgfrie produkter blandt de 18-24-årige. Her bruger 17,4 procent det.

- Vi ser desværre også, at forbruget af nogle af de ulovlige produkter stiger. Det er for eksempel de nye engangs-vapes puff bars, siger Nanna Jarlstrup.

Puffbars er en form for e-cigaret, som ikke indeholder tobak, men som har et højt indhold af nikotin og smager af frugt eller slik.

- De er virkelig populære blandt de helt unge. Dem er der sket en stigning i brugen af over det seneste år, siger Nanna Jarlstrup.

- De er ikke lovlige at sælge i Danmark, men vi kan se, at de er tilgængelige for de unge, fordi de anvender dem.

Mens forbruget af røgfrie nikotinprodukter stiger, falder altså andelen af de børn og unge, som ryger cigaretter.

I 2020 var der 20,1 procent, der røg cigaretter. Det er i 2022 faldet en smule til 19 procent.

Faldet er drevet af, at færre 18-24-årige ryger cigaretter. Til gengæld er der flere mellem 15 og 17 år, som ryger dagligt eller lejlighedsvist.

- Forbruget af cigaretter er faktisk faldet i aldersgruppen 18-24 år. Desværre ser vi så en stigning i forbruget af andre produkter, siger forskeren.

Hun siger, at faldet i cigaretforbruget blandt de 18-24-årige måske kan hænge sammen med en række tiltag, der blev indført i forbindelse med den nationale tobakshandleplan i 2020.

Handleplanen indeholder en række tiltag såsom røgfri skoletid på grundskoler og ungdomsuddannelser, at tobakken gemmes væk i butikker, og at der ikke må være andre smage end mentol og tobak i blandt andet e-cigaretter.

Priserne på cigaretter og andre tobaksprodukter blev også sat op, så de fra 1. januar 2022 koster 60 kroner.

Mange af tiltagene er trådt i kraft.

Dataindsamlingen til den nye undersøgelse fandt sted fra 14. september til 21. november 2022. 9369 personer i aldersgruppen har svaret på et spørgeskema.

/ritzau/

  • Nikotin poser af mærket ZYN og LYFT
    Flere og flere børn og unge bruger røgfrie nikotinprodukter såsom nikotinposer dagligt eller lejlighedsvist. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen