Påstod han have farmorens machete med i bilen
Politiet håndhæver våbenloven strengt. Klokken 00.40 natten til søndag bemærkede en patrulje i Perlestikkergade i Nakskov en bil, hvis fører man kender for tidligere ulovlig våbenbesiddelse.
Bilen blev derfor endevendt, og herunder kom en såkaldt machete, som er en stor kniv, for dagen.
Macheten har et blad på 20 centimeter og er derfor ulovlig at medbringe i byen. Den 21-årige mand forklarede, at den tilhører hans farmor, som bruger den til havearbejde, og at han ikke aner hvordan den er endt i bilen. Politiet valgte dog at sigte den 21-årige og ikke hans farmor.