Annonce
Politik

FE-undersøgelse skal være færdig efter et halvt år

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil have en hurtig undersøgelse af FE-sagen på kun seks måneder. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Kommission skal undersøge hjemsendelser af chef for efterretningstjeneste og ledende medarbejdere i 2020.

Undersøgelsen af hjemsendelserne af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste skal være færdig på rekordtid.

Seks måneder får kommissionen, der skal undersøge hjemsendelserne i august 2020, som har vakt opsigt internationalt, fordi kritikere mener, at sagen skader forholdet til efterretningstjenesterne.

Justitsministeriet har mandag sendt et lovforslag i høring om undersøgelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde, således at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest seks måneder, efter at kommissionen er nedsat, lyder det i lovforslaget.

Til sammenligning tog undersøgelsen et år for den kommission, der i december 2021 frikendte de hjemsendte medarbejdere. Den nye kommission skal blandt andet se på regeringens rolle, og om nogen kan drages til ansvar.

Eksempelvis instrukskommissionen og minkkommissionen brugte over et år på at afgive sine beretninger. De var alle hurtigt arbejdende kommissioner, da tidligere kommissioner har taget op mod et årti.

Undersøgelsen af hjemsendelserne er en del af regeringsgrundlaget. Regeringen vil have belyst, om der blev "varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelsen".

Lovforslag i høring

I alt fem medarbejdere blev hjemsendt i august 2020 af daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Det skete på baggrund af opsigtsvækkende kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Senere frikendte en kommission dog i december 2021 alle medarbejderne.

Blandt de hjemsendte var FE's øverste chef, Lars Findsen.

I en bog, han udgav i oktober 2022 under valgkampen, rettede han anklager mod Trine Bramsen, som afviste, at Findsen skulle have været udsat for politisk forfølgelse.

Bogen var genstand for stor opmærksom under valgkampen, hvor et flertal hurtigt dannede sig for at undersøge sagen.

Lars Findsen blev i september 2022 tiltalt for at have lækket højt klassificerede oplysninger, mens han var hjemsendt.

Den del af FE-sagen skal dog ikke undersøges af kommissionen, som arbejder for lukkede døre.

- I respekt for den verserende straffesag vil regeringen, når sagen er afsluttet, tage stilling til behovet for en yderligere undersøgelseskommission og drøfte det med Folketinget, lyder det i regeringsgrundlaget.

Kommissionen skal bestå af tre medlemmer, der udpeges af justitsministeren. De findes blandt dommerne i Vestre Landsret efter indstilling fra landsrettens præsident.

I sin beretning skal kommissionen "udtale sig om, hvorvidt der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar" i forbindelse hjemsendelserne.

Beretningen bliver offentligt tilgængelig, men "i en form, som ikke indeholder informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller tredjemand".

Der er høringsfrist for lovforslaget om FE-undersøgelsen 6. marts.

Det er ikke en del af undersøgelsen at se på, om fængslede Ahmed Samsam var agent for Danmark.

/ritzau/

  • Mattias Tesfaye overdrager til justitsminister Peter Hummelgaard
    Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil have en hurtig undersøgelse af FE-sagen på kun seks måneder. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid