Forsvarsministeriet får hård kritik for forsinkelse af brigade

Forsvarsministeriet modtager særdeles hård kritik på grund af forsinkelsen af 1. brigade, som er et centralt Nato-krav. Brigaden er også kendt som hærens knytnæve.

Ministeriet har hverken styr på fremdrift eller økonomi, fremgår det af kritik fra Statsrevisorerne, som holder øje med, hvordan skatteborgernes penge bruges.

- Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en effektiv styring af opbygningen af brigaden og kun i begrænset omfang har fulgt op på økonomi og fremdrift, lyder det.

Statsrevisorerne har til opgave at kontrollere statens udgifter. Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

Det er Rigsrevisionen, der står bag den aktuelle rapport, men det er Statsrevisorerne, der udtaler sig til offentligheden om, hvilke initiativer der bør ske på baggrund af Rigsrevisionens beretninger og notater.

I kritikken konstateres det, at ministeriet ikke ved, hvordan cirka 4,4 milliarder kroner til opbygning og indkøb er anvendt. Eller om pengene rækker.

Det har længe været kendt, at brigaden bliver forsinket, og Forsvarsministeriet har flere gange modtaget heftig kritik fra forsvarsalliancen Nato.

Et bredt politisk flertal har vedtaget at øge udgifterne markant til Forsvaret, der skal styrkes tidligere end hidtil planlagt. Derfor er det opsigtsvækkende, at kun et ud af syv allerede aftalte initiativer bliver færdige til tiden.

Brigaden skal kunne indsættes med ugers varsel, men bliver ikke klar som lovet senest 1. januar 2024. Problemet er, at det ikke lader sig gøre at købe det aftalte udstyr til tiden, hvilket særligt gælder våben til luftforsvar mod droner, missiler og fly.

En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af 4000 soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd.

I 2020 konstaterede Nato, at "manglen på fremdrift siden seneste evaluering er bekymrende".

Men de to tidligere forsvarsministre, Trine Bramsen (S) og Morten Bødskov (S), har ikke gjort nok for at skynde på processen ifølge Statsrevisorerne.

Trine Bramsen kaldte dengang kritikken fra Nato for "ren politik", og Materiel- og Indkøbsstyrelsen afviste kritikken. Mandag erkender ministeriet, at udfordringerne med fordel kunne "være blevet erkendt tidligere".

Jakob Ellemann-Jensen (V) har været forsvarsminister siden regeringsdannelsen i december og lover bedring.

- Jeg ser på Rigsrevisionens kritik med stor alvor. For der skal selvfølgelig være fuldstændig vished om, hvordan vi i Forsvarsministeriet efterlever de målsætninger for Forsvaret, som vi har besluttet politisk, siger han i en skriftlig kommentar.

Rigsrevisionen begyndte selv på en undersøgelse, da det stod klart, at brigaden ikke ville stå klar. Grundet regeringsdannelsen bliver kritikken først offentliggjort nu.

Et våbensystem med 19 langtrækkende kanoner, såkaldte Caesar-haubitser, er også markant forsinket og skulle have været klar i 2019. Ukraine har dog bedt om nogle af dem til at bekæmpe Rusland, hvilket ville medføre yderligere forsinkelse af 1. brigade.

/ritzau/