Statsrevisorerne retter i en ny beretning skarp kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring.
- Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en økonomistyring, der gør ministeriet i stand til at redegøre for, om forligsmidlerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål og effektiviseringer, som er forudsat i forsvarsforliget 2018-2023, lyder det i beretningen.
Når Statsrevisorerne finder noget kritisabelt, er der tale om en skarp kritik. Det er det tredjehøjeste niveau af kritik på den skala, der bliver brugt og som indeholder ti grader af kritik.
Den kritisable økonomistyring kan have betydning for målet om at øge forsvarsudgifterne.
- Statsrevisorerne finder det bekymrende, at forsinkelser i materielinvesteringer kan have negative konsekvenser for Forsvarets operative kapaciteter og for Danmarks mål om at øge forsvarsudgifternes andel til to procent af bnp i 2033, lyder det videre.
Overordnet har "Forsvarsministeriet ikke levet op til grundlæggende og almindeligt udbredte principper for god statslig økonomistyring".
Desuden vurderes det som en skærpende omstændighed, at der i en årrække er rejst kritik af økonomistyringen på forsvarsområdet.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ser med "stor alvor" på kritikken.
Han siger i en skriftlig kommentar, at ministeriet skal være "klar til at løfte" ansvaret for to procent-målsætningen.
- Derfor er det helt afgørende for mig, at der fremover bliver en stærk styring, gennemsigtighed og opfølgning på de politiske målsætninger for Forsvaret, så vi lever op til forligskredsens forventninger.
Det gælder alt fra personel, anskaffelser og Forsvarets økonomi generelt. Det vil være en prioritet i forbindelse med indgåelse af et kommende forsvarsforlig, siger Jakob Ellemann-Jensen.
De seks medlemmer af Statsrevisorerne er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.
Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.
For godt et år siden blev Rigsrevisionens undersøgelse af Forsvarsministeriets økonomistyring sat i værk efter ønske fra Statsrevisorerne.
Det skete på baggrund af, at forsvarschefen i november 2021 meddelte, at der ville være budgetoverskridelser i forhold til aftalt indkøb i forsvarsforliget for 2018 til 2023.
Derfor skulle det undersøges, om der var yderligere budgetoverskridelser, og hvordan økonomistyringen generelt forvalter øremærkede bevillinger fra forsvarsforliget.
I forsvarsforliget blev det aftalt, at den årlige bevilling til Forsvaret styrkes med 4,8 milliarder kroner i 2023. I 2019 blev der tilføjet yderligere 1,5 milliarder til at styrke forsvarsbudgettet i 2023.
/ritzau/
