Annonce
Politik

Fortsætter valgkampen

DF fortsætter som de fleste partier valgkampen som hidtil - men med opmærksomhed på restriktioner. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Partier lytter til myndigheders anbefalinger efter øget coronasmitte.

GULDBORGSUND I takt med at coronasmitten stiger såvel herhjemme som i mange andre lande, har flere byrådskandidater i andre kommuner indstillet den fysiske del af deres valgkamp.

Det sker for at sænke risikoen for smitte, samt da enkelte kandidater selv er smittet, og de intensiverer i stedet valgkampen på sociale medier.

Så langt er de lokale partier i Guldborgsund Kommune imidlertid ikke gået. En rundspørge, Folketidende har foretaget, viser, at 10 af de 11 opstillede partier i kommunen fortsætter valgkampen som hidtil, mens kun et enkelt har lavet større ændringer i sine planer.

Mange partier påpeger dog, at de følger myndighedernes anbefalinger, samt at de har gjort sig tanker om håndtryk og lignende.

Det gælder blandt andet i DF, fortæller Jesper Blomberg, kandidat for og lokalformand i partiet i Guldborgsund Kommune.

- Vi fortsætter med den plan, vi har udarbejdet for valgkampen, så længe myndighederne vurderer, at det er ansvarligt, siger han og fortsætter:

- Vi har dog særlig fokus på afstand og håndsprit, og med hensyn til personlig nær kontakt undgår vi håndtryk og kram. Vi kan sagtens have et nært forhold til gamle venner og gode vælgere alligevel.

Dialog vigtig i demokrati

Også socialdemokraterne overvejer deres adfærd i den fysiske valgkamp, herunder om der skal gives håndtryk, fortæller spidskandidat Simon Hansen.

- Vi følger de gældende retningslinjer fra myndighederne. Vi vil derfor fortsat føre fysisk valgkamp, men er naturligvis klar til at justere det, hvis der kommer andre anbefalinger fra myndighederne, siger han.

Fra spidskandidat og anden viceborgmester Ole K. Larsen (V) lyder noget lignende:

- Vi overholder selvfølgelig anbefalingerne og benytter løbende håndsprit, men dialog er en vigtig del af vores demokrati, og derfor fortsætter vi, så længe anbefalingerne ikke ændrer sig.

Både De Radikales lokalformand samt kandidat, Jes V. Larsen, og spidskandidaten for Nye Borgerlige, Paw Hallandson, påpeger, at de også overholder reglerne i deres fortsatte valgkamp.

Fra bestyrelsesmedlem og kandidat for De Konservative Anders Stausholm lyder det, at partiet har overvejet, hvorvidt det skulle fortsætte som hidtil.

- Vi har i bestyrelsen diskuteret, om vi skulle stoppe den fysiske del af valgkampen, men vi har besluttet at fortsætte. Vi overholder naturligvis de restriktioner, der nu er indført, og prøver fortsat at holde afstand, spritte hænder af og undgå at give håndtryk, siger han.

Kristendemokraternes lokalformand og kandidat Henning Østergaard-Christensen afviser ligeledes, at partiet ændrer på sine valgkampsplaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holder øje med smitten

I Guldborgsundlisten, fortæller formand og borgmester John Brædder, holdes interne møder digitalt, mens andre aktiviteter i høj grad foregår på gaden.

Men man følger udviklingen.

- Det vigtigste er, at der er så få smittede på valgdagen som muligt, så der kommer mange ud og stemmer, og hvis smitten fortsætter med at brede sig, og den er slem i Guldborgsund i øjeblikket, kan det være, at vi skal skrue ned for valgkampen, siger han.

SF-kandidat Lene Hatt fortæller, at partiet lokalt forleden besluttede, at der ikke gives hånd i valgkampen, at der holdes afstand ved aktiviteter på gaden samt benyttes håndsprit.

Spidskandidaten for partiet, Annemette Schønberg Johnsen, supplerer:

- Det er klart, at vi er lidt betænkelige ved den stigende smitte og er opmærksomme på de kendte forholdsregler. Til vores interne møder sidder vi med afstand, det kniber det lidt med ude ved paneldebatterne. Så det giver da en gang imellem en tanke om, at kandidaterne burde sidde eller stå mere spredt. Kan jeg komme til det, vælger jeg en yderplads for at skabe mere luft til sidemanden. Personligt har jeg stadig ikke vænnet mig til at give hånd og vil faktisk stadig helst undgå det, men man afviser jo ikke en høfligt fremstrakt hånd. Jeg har altid håndsprit med til møder og debatter og deler gerne ud af dråberne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil passe på borgerne

Bente Lerche-Thomsen, spidskandidat for Enhedslisten, melder, at kandidaterne selv beslutter, om de ønsker at deltage i valgarrangementer.

- Da coronasmitten var på sit højeste, stoppede vi for vores udadvendte aktivitet på Torvet, men der er vi slet ikke nået til i denne omgang. For vores vedkommende er det altså business as usual - valgkamp eller ej, det gør ikke nogen forskel, siger hun.

Alternativet har til gengæld forleden besluttet at stoppe alle sine gadeaktiviteter, fortæller lokal forperson og kandidat Flemming Engler.

- Årsagen er naturligvis, at vi ønsker at passe bedst muligt på kommunens borgere. Hvad angår de planlagte valgdebatter, er det fortsat vores plan at deltage, siger han og forsikrer, at der tages alle forholdsregler som afstand og afspritning.

Partiet er bevidst om, at dets valg kan få konsekvenser.

- Da ingen af os er verdensklasse-brugere af SoMe, frygter vi, at det mindsker vores mulighed for at nå ud til alle vælgerne. Men vi sætter dog både befolkningens og eget helbred øverst på dagsordenen, lyder det.

  • DF fortsætter som de fleste partier valgkampen som hidtil - men med opmærksomhed på restriktioner. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Sport

NFH-spiller gravid

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget