Annonce
Politik

OVERBLIK: Statsministre har brugt nytårstalen offensivt

Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) er frontfigurerne i den nye SVM-regering, som så dagens lyd i sidste måned. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nytårstalen er en chance for at tale uimodsagt til befolkningen. Den kan bruges til at lancere politik.

Når statsminister Mette Frederiksen (S) søndag klokken 18 taler direkte til tv-seerne, sker det som led i en efterhånden gammel nytårstaletradition.

Nogle nytårstaler går hurtigt i glemmebogen, mens andre trækker varige politiske spor.

Det er Mette Frederiksens fjerde nytårstale. Men det er hendes første som statsminister for SVM-regeringen. Den blev en realitet i midten af december efter historisk lange regeringsforhandlinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kan du få et overblik over nytårstalens historie og nogle af de mere bemærkelsesværdige taler i nyere tid:

* Første gang, en dansk statsminister holdt nytårstale, var i 1940. Her opfordrede socialdemokraten Thorvald Stauning i skyggen af Anden Verdenskrig borgerne til at holde fast i fællesskabet.

* Efter krigen blev det en fast tradition, at statsministeren holdt nytårstale til borgerne. I 1961 blev talen for første gang vist på tv.

* Nytårstalen giver statsministeren en mulighed for at tale uimodsagt til en stor del af nationen i 15 minutter. Det har skiftende statsministre brugt til at forklare regeringens politik, lancere nye politiske initiativer eller kritisere politiske modstandere.

* I 2002 brugte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) talen til at lancere sit opgør med "statsautoriserede smagsdommere":

- Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter, sagde Anders Fogh Rasmussen dengang.

* I 2011 brugte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der havde overtaget posten som regeringschef efter Fogh, talen til et opgør med den politisk ømtålelige efterløn:

- For alle jer, der er under 45 år, foreslår vi, at efterlønnen helt afskaffes. For resten af jer vil vi ændre efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste af jer og mindst for de ældste, sagde Lars Løkke Rasmussen.

* I 2015 - der var valgår - sluttede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sin tale med budskabet "Vi skal passe på det Danmark, vi kender". Dagen efter skød Socialdemokraterne en storstilet kampagne i gang med netop det slogan.

* I 2018 så 725.000 med på DR, da Løkke holdt sin næstsidste nytårstale. Her bebudede statsministeren et opgør med parallelsamfund. Det resulterede i 2018 i flere lovændringer, blandt andet obligatorisk vuggestue for visse børn og muligheden for at indføre skærpede strafzoner.

/ritzau/

  • Året i billeder 2022 - Indlandundefined
    Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) er frontfigurerne i den nye SVM-regering, som så dagens lyd i sidste måned. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

112

135 taget i fartkontroller

Sport

NFH-spiller gravid

112

Varebil og lastbil i sammenstød