Annonce
Politik

Politisk modstand i Kosovo bremser dansk fængselsaftale

Gjilan-fængslet i Kosovo, hvor 300 fanger fra Danmark skal afsone, ligger 50 kilometer fra hovedstaden Pristina. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Aftalepartier er bekymrede for dansk plan om at sende indsatte til Kosovo, efter vedtagelse er gået i stå.

Regeringens plan om at leje 300 fængselspladser i Kosovo er blevet fanget i en politisk hårknude i det østeuropæiske land.

Traktaten mellem de to lande er efter halvandet år stadig ikke vedtaget i Kosovos parlament. Det skyldes, at oppositionen i landet blokerer for vedtagelse af alle internationale aftaler med krav om nyvalg.

Det er beskrevet i det kosovoske magasin Prishtina Insight.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra det danske justitsministerium lyder det, at traktaten ad flere omgange har været på dagsordenen til behandling i parlamentet.

- Det er i den forbindelse endvidere Justitsministeriets forståelse, at der af indenrigspolitiske årsager – der ikke relaterer sig til traktaten med Danmark – er opstået en situation i Kosovo, hvor dele af parlamentet for øjeblikket generelt ikke ønsker at stemme for internationale aftaler, oplyser ministeriet i et skriftligt svar.

Justitsministeriet er i løbende dialog med Kosovo, lyder det.

For at vedtage internationale aftaler i Kosovo skal der være to tredjedele flertal. Derfor har regeringen behov for støtte fra oppositionspartier.

Stilstanden i sagen bekymrer De Konservatives retsordfører, Mai Mercado.

Partiet er et af tre oppositionspartier, der er med i aftalen om Kriminalforsorgens økonomi fra 2021, hvor fængselspladserne i Kosovo indgår.

- Det giver en meget stor bekymring for, hvordan vi skaber tilstrækkelig med pladser og sikrer nok personale, når vi ikke længere kan regne med, at 300 indsatte kan flyttes til afsoning i Kosovo, siger Mai Mercado.

SF er ligeledes med i aftalen om Gjilan-fængslet i Kosovo. Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) pointerer, at Kosovo var en "nødløsning" for partiet for at løse problemerne med både fængselspladser og fængselspersonale i Danmark.

- Det er superærgerligt, at det er fanget i et eller andet indenrigspolitisk spil, for det kommer til at presse Kriminalforsorgen herhjemme. Det er en rigtig skidt situation, siger hun.

Karina Lorentzen Dehnhardt mener, at det snart er tid til at kigge på "nødplaner" for Kriminalforsorgen i forhold til fængselspladserne.

Det sidste aftaleparti, Dansk Folkeparti, er også bekymret og vil have svar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).

- Det her har været meget, meget væsentligt for os. Regeringen er blevet ved med at padle rundt i den her sag uden rigtig at kunne levere noget. Det er selvfølgelig for dårligt, siger retsordfører Peter Kofod (DF).

Det var daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), der i april 2022 meddelte, at traktaten mellem Danmark og Kosovo om leje af de 300 fængselspladser var underskrevet og nu afventede godkendelse i parlamentet.

Her var forventningen, at de første udvisningsdømte udlændinge kunne begynde deres afsoning i fængslet i begyndelsen af 2023.

I februar i år forventede Peter Hummelgaard, at traktaten ville blive vedtaget "inden for kort tid". Videre sagde han, at fængslet kunne være klar til indsatte inden for 21 til 26 måneder.

Ombygningen af fængslet Gjilan kan dog først begynde, når traktaten er vedtaget.

/ritzau/

  • Kosovo Denmark Prisons
    Gjilan-fængslet i Kosovo, hvor 300 fanger fra Danmark skal afsone, ligger 50 kilometer fra hovedstaden Pristina. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid