Store bededag er færdig: Regering vil sløjfe helligdag og kompensere med løn

Regeringen vil fra næste år sløjfe store bededag, som falder den fjerde fredag efter påske og er en særlig dansk helligdag.

Det skal ske for at styrke Forsvaret tidligere end hidtil aftalt.

For første gang bekræfter regeringen torsdag, at det bliver store bededag. Månedslønnede vil blive kompenseret med løn svarende til én arbejdsdag.

- Det bliver store bededag, som det her lovforslag sigter mod at gøre til en almindelig arbejdsdag, og det kommer til at gælde fra 2024.

- Når man går på arbejde, skal man selvfølgelig have løn. Det sikrer vi, så man får løn som en hvilken som helst anden fredag, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S).

Regeringen har torsdag sendt lovforslaget i høring.

Ifølge Finansministeriet vil det polstre statskassen med 3,2 milliarder kroner og betyde 8500 flere i beskæftigelse.

Økonomer har dog sået tvivl om det regnestykke.

De månedslønnede får et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen svarende til én arbejdsdag. Timelønnede får almindelig timeløn.

Ved afskaffelsen bortfalder også helligdagsbetaling. Det betyder, at timelønnede får almindelig timeløn uden særlige tillæg.

Regeringen har reelt flertal for forslaget og behøver således ikke opbakning fra andre partier.

Forslaget har mødt stor modstand i fagbevægelsen og blandt offentligt ansatte, der kan se frem til at arbejde på helligdagen, selv om de hidtil har haft fri.

Der skal ikke være flere arbejdstimer samlet for offentligt ansatte. Derfor nedbringes antallet af offentligt ansatte, så der kommer 2700 færre.

Ministeren kalder det "beregningsteknisk" og kan ikke pege på, hvor det skal ske i den offentlige sektor.

Der er lagt op til, at lovforslaget skal vedtages inden for en måned. Det er kortest mulig tid, hvis det skal leve op til reglerne.

Men høringsfristen bliver kun en uge. Dermed er der kortere tid end vanligt til at komme med indsigelser og kritik, som Folketinget kan tage højde for.

I regeringsgrundlaget lover regeringen ellers at have fokus på, at høringsfristen på fire uger for lovforslag overholdes. Men det sker ikke denne gang.

- Vi lytter selvfølgelig til det, der kommer ind, og hvis det viser sig, at det ikke kan lade sig gøre, bruger vi tiden på at gøre det ordentligt, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ambitionen er ifølge ministeren at vedtage loven, inden der skal stemmes om overenskomsterne til foråret, og derfor er høringsfristen kort.

Forhandlingerne er indledt på nogle områder.

Flere partier har kaldt regeringen for magtfuldkommen og beskyldt den for at bruge bøllemetoder.

Det skyldes, at forslaget bliver adgangsbilletten, hvis partierne vil være med til at forhandle om et nyt forsvarsforlig.

Regeringen kalder det almindelig praksis. Flere partier mener omvendt, at regeringen ikke lytter til Folketinget, fordi den allerede har nok mandater.

Med lovforslaget skal lukkeloven ændres, så butikker må holde åbent på store bededag.

Afskaffelsen vil ikke gælde Grønland og Færøerne.

/ritzau/