Regioner frygter dobbeltregning efter ældreboom

Tirsdag tager regionerne hul på de vigtige økonomiforhandlinger med regeringen om regionernes økonomi det næste år, og her bliver et af de store emner det stigende antal ældre.

Regeringen vil dække de stigende udgifter, der følger af det demografiske træk - et udtryk, der dækker over, at der kommer flere ældre og et øget behandlingsbehov - som er cirka en milliard kroner.

Men det er ikke nok, siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner. Faktisk er der, mener han, formentlig brug for dobbelt så højt et beløb.

- Vi står over for nogle meget alvorlige udfordringer, hvis regeringen fastholder, at der kun er penge til demografi. Det bliver svære prioriteringer, siger Kühnau, der også nævner kortere ventelister som et vigtigt punkt.

Anders Kühnau kalder det en dobbeltregning, som sundhedsvæsenet i Danmark kan ende med at stå med.

For hvis der kun bliver penge til at dække det demografiske træk, mangler der til nye behandlinger, medicin og teknologi og uddannelse.

Ifølge Danske Regioner vil antallet af ældre over 80 år stige med 5,5 procent fra 2023 til 2024.

I 2030 vil der være 400.000 flere ældre - det svarer til en stigning på cirka 40 procent fra i dag.

Men faktisk er det ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, konservativt sat.

- Ældrebefolkningens dødelighed i Danmark falder ret hurtigt. Det, vi ved mindre om, er, hvor sunde de er, og hvor stort et behov de vil have for sundhedsydelser.

Men Jes Søgaard tror, at regionerne vil være påpasselige med at kræve for meget. Og det er der én særlig grund til:

- Det er ikke reelle forhandlinger mellem to lige parter. Det er en forhandling, hvor den ene bestemmer over den anden part. Der er et hierarki. Regionerne er hunderædde for at blive lukket.

Jes Søgaard henviser til den seneste tids politiske debat, hvor regeringspartiet Moderaterne har udtrykt ønske om at nedlægge regionerne.

Anders Kühnau afviser dog, at det vil spille ind:

- Vi vil til enhver tid - uanset hvad der måtte ske med os i fremtiden - gå til økonomforhandlingerne og bede om de penge, vi mener, der er behov for. Kan vi ikke få dem, må vi også kommunikere ud, hvad vi kan forvente på den baggrund.

/ritzau/