Annonce
Politik

Regioner frygter dobbeltregning efter ældreboom

Det er forventningen, at der i 2030 vil være 400.000 flere ældre over 80 år. Det medfører et større behandlingsbehov. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ifølge sundhedsøkonom vil regionerne være påpasselige med store krav til regeringen til forhandlinger tirsdag.

Tirsdag tager regionerne hul på de vigtige økonomiforhandlinger med regeringen om regionernes økonomi det næste år, og her bliver et af de store emner det stigende antal ældre.

Regeringen vil dække de stigende udgifter, der følger af det demografiske træk - et udtryk, der dækker over, at der kommer flere ældre og et øget behandlingsbehov - som er cirka en milliard kroner.

Men det er ikke nok, siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner. Faktisk er der, mener han, formentlig brug for dobbelt så højt et beløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi står over for nogle meget alvorlige udfordringer, hvis regeringen fastholder, at der kun er penge til demografi. Det bliver svære prioriteringer, siger Kühnau, der også nævner kortere ventelister som et vigtigt punkt.

Anders Kühnau kalder det en dobbeltregning, som sundhedsvæsenet i Danmark kan ende med at stå med.

For hvis der kun bliver penge til at dække det demografiske træk, mangler der til nye behandlinger, medicin og teknologi og uddannelse.

Ifølge Danske Regioner vil antallet af ældre over 80 år stige med 5,5 procent fra 2023 til 2024.

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) frygter, at der kan mangle penge til nye behandlinger, medicin og teknologi i fremtidens sundhedsvæsen. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

I 2030 vil der være 400.000 flere ældre - det svarer til en stigning på cirka 40 procent fra i dag.

Men faktisk er det ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, konservativt sat.

- Ældrebefolkningens dødelighed i Danmark falder ret hurtigt. Det, vi ved mindre om, er, hvor sunde de er, og hvor stort et behov de vil have for sundhedsydelser.

Men Jes Søgaard tror, at regionerne vil være påpasselige med at kræve for meget. Og det er der én særlig grund til:

- Det er ikke reelle forhandlinger mellem to lige parter. Det er en forhandling, hvor den ene bestemmer over den anden part. Der er et hierarki. Regionerne er hunderædde for at blive lukket.

Jes Søgaard henviser til den seneste tids politiske debat, hvor regeringspartiet Moderaterne har udtrykt ønske om at nedlægge regionerne.

Anders Kühnau afviser dog, at det vil spille ind:

- Vi vil til enhver tid - uanset hvad der måtte ske med os i fremtiden - gå til økonomforhandlingerne og bede om de penge, vi mener, der er behov for. Kan vi ikke få dem, må vi også kommunikere ud, hvad vi kan forvente på den baggrund.

/ritzau/

  • PLUS Ældrepleje handler om mere end flere penge
    Det er forventningen, at der i 2030 vil være 400.000 flere ældre over 80 år. Det medfører et større behandlingsbehov. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
  • Regeringen og Danske Regioner præsenterer aftale
    Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) frygter, at der kan mangle penge til nye behandlinger, medicin og teknologi i fremtidens sundhedsvæsen. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid