Uenig arbejdsgruppe afføder anbefalinger om rugemødre og medfædre

Det er et kompliceret og ømtåleligt emne, så den daværende socialdemokratiske regering lod det i 2022 være op til en arbejdsgruppe at komme med forslag til en ny lov om rugemødre.

Forslagene nedkommer onsdag. Men gruppen har ikke kunnet blive enige om én enkelt anbefaling.

Derfor kommer der tre forslag fra arbejdsgruppen, som blev nedsat på baggrund af et borgerforslag om at ligestille medfædre med andre forældre.

Det vurderes, at der hvert år kommer op imod 100 børn til Danmark som følge af surrogataftaler. Som reglerne er i dag, risikerer børn og forældre at komme i klemme, men det skal være slut.

- Selv om det er et kompliceret område med mange etiske og juridiske dilemmaer, er vi forpligtede til at sikre børnene bedst muligt, når de først er kommet til Danmark, siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.

Hun vil nu nærlæse anbefalingerne, som deler arbejdsgruppen i tre.

Modellerne sikrer i varierende grad et juridisk forældreskab fra fødslen til de børn, der kommer til Danmark på grundlag af udenlandske aftaler.

Model et betyder helt overordnet, at forældrene skal registrere sig hos kommunen.

Model to indeholder blandt andet en vurdering af barnets bedste og et krav om, at donoren bekræfter, at hun ønsker at overdrage forældreskabet.

Den anbefales af professor Linda Nielsen, der er formand for arbejdsgruppen.

Model tre bygger ligesom model et på anerkendelse af forældreskab, der er fastlagt i udlandet. Men anerkendelsen sker ved en afgørelse.

Det er i dag ulovligt at modtage eller give betaling for at være rugemor.

Det er et af dilemmaerne, at betalte rugemødre ikke tillades, for man kan ikke tildele medfædre rettigheder uden at acceptere dets eksistens.

Der er i dag meget begrænset viden på området, og der er ikke internationale regler eller bindende retningslinjer.

Håbet var, at arbejdsgruppen blev færdig for et år siden, men det har altså trukket ud.

/ritzau/