Annonce
Sport

Arsenal-profil åbner sæsonen med drømmemål

Arsenals Bukayo Saka stod for kampens højdepunkt lørdag, da han leverede en flot scoring til 2-0, da Nottingham Forest kom på besøg. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Sidste sæsons nummer to i Premier League, Arsenal, imponerede ikke, men fik en 2-1-sejr mod Nottingham Forest.

Uden at sprudle tog Arsenal lørdag hul på Premier League-sæsonen med en 2-1-sejr hjemme på Emirates Stadium mod Nottingham Forest.

Hjemmeholdets unge, offensive profil Bukayo Saka stod for kampens store oplevelse med et sandt drømmemål i første halvleg.

Der er høje forventninger til den 21-årige Saka i denne sæson, og efter bare en halv times Premier League-fodbold viste han lørdag, hvilke offensive kvaliteter han besidder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kantspilleren drev bolden ind fra højresiden og sendte den med et knastørt spark uden for feltet over i det lange hjørne til 2-0 til hjemmeholdet.

Et par minutter forinden havde Edward Nketiah, der havde fået chancen som spidsangriber, bragt titelaspiranterne i front.

Arsenal imponerede dog ikke spillemæssigt i det meste af opgøret.

Sidste sæsons nummer to har ellers oprustet hen over sommeren.

En af positionerne, Arsenal har forstærket, er den defensive midtbane, hvor West Hams Declan Rice er kommet til for en pris, der ifølge Sky Sports lyder på 870 millioner kroner.

Den defensive midtbanespiller startede inde i lørdagens opgør.

Rice var tæt på at komme på tavlen i sin debut. Med et kvarter tilbage af opgøret ramte han stolpen på et forsøg uden for feltet, mens han et par minutter senere ligeledes var tæt på en scoring med et forsøg i feltet.

Med små ti minutter tilbage af kampen bragte Nottingham Forests Taiwo Awoiyi spænding tilbage i opgøret med en reducering, da gæsterne straffede Arsenal i en omstilling.

Nottingham Forest kom efterfølgende ikke for alvor tæt på en udligning, og dermed kunne Arsenal lægge ud med en hjemmesejr uden for alvor at imponere.

Brighton, der i sidste sæson imponerede med en sjetteplads, fik også en god start på den nye sæson med en hjemmesejr på 4-1 over oprykkeren Luton, der havde Mads Juel Andersen med i de første 75 minutter.

Sheffield United, der også er rykket op, tabte hjemme med 0-1 til Crystal Palace, der havde Joachim Andersen på banen i hele kampen.

Den tidligere Brøndby-spiller Anis Slimane blev skiftet ind til sin Premier League-debut for Sheffield United efter 80 minutter og gjorde sig bemærket med et gult kort.

/ritzau/

  • Premier League - Arsenal v Nottingham Forest
    Arsenals Bukayo Saka stod for kampens højdepunkt lørdag, da han leverede en flot scoring til 2-0, da Nottingham Forest kom på besøg. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Sport

NFH-spiller gravid

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget