Annonce
Sport

Brandvarm Ingvartsen håber på landsholdsudtagelse

Marcus Ingvartsen har fået en fremragende start på sit comeback i FC Nordsjælland. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Marcus Ingvartsen håber, at den flotte start i FC Nordsjælland kan give en ny udtagelse til landsholdet.

Kasper Hjulmand får måske svært ved at se bort fra Marcus Ingvartsen, når landstræneren snart skal udtage sin trup til de kommende EM-kvalifikationskampe mod San Marino og Finland.

Den 27-årige angriber har nemlig været i målform, siden han tidligere i transfervinduet skiftede til FC Nordsjælland fra Bundesliga-klubben Mainz 05.

Søndag aften scorede han to mål mod og lavede et oplæg, da FCN slog FC Midtjylland 3-0, og efterfølgende fortalte han, at han håber på en udtagelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har haft fokus på at starte godt her og komme godt ind i rutinerne. Jeg har haft selvtillid i forhold til at score mål, og jeg vil blive ved med at presse på, og så må vi se, hvad der sker.

- Selvfølgelig håber jeg på det, og det vil jeg ikke lægge skjul på. Det har været en god start med masser af mål og masser af minutter, og så må vi se, siger FCN-angriberen.

Ingvartsen har indtil videre scoret otte mål i otte kampe i sæsonen, men angriberen fortalte også, at han ikke har været i kontakt med Hjulmand for nylig.

Efter opgøret blev FCN-cheftræner Johannes Hoff Thorup spurgt, om han ville have udtaget Ingvartsen, hvis han var landstræner.

- Jeg er ikke landstræner, så det har jeg ingen indflydelse på. Hvis han ikke bliver udtaget, er jeg bare glad for, at vi kan arbejde endnu mere med ham, siger cheftræneren.

Johannes Hoff Thorup havde dog store roser til angriberen efter søndagens sejr.

- Jeg husker, at Marcus og jeg gik en tur tæt på hans bopæl, og jeg ved ikke, om jeg skulle overtale ham, men jeg skulle i hvert fald finde ud af, om det kunne lade sig gøre at hente ham.

- Og der talte vi om, at jeg skulle bruge en, der kunne stå derinde og tage imod vores indlæg og sætte den sidste fod på.

- Det er jeg meget glad for, at vi kunne sætte ham op til, og så har han også alle de individuelle kvaliteter, der skal til for at kunne lave mål. Hovedstødsmålet i kampen var jo eksempelvis fantastisk.

- Det er en topangriber og en topfyr, og jeg er glad for, at jeg tog mig lidt tid i sommerferien og talte med ham, siger cheftræneren.

Marcus Ingvartsen var senest i landsholdstruppen i marts, men står kun noteret for en optræden for Danmark. Det kom i 2021, hvor han scorede i en 8-0-sejr over Moldova.

Danmark møder San Marino i Parken den 7. september, inden er skal spilles en udekamp i Finland tre dage senere.

/ritzau/

  • Superliga: FC Nordsjælland - FC Midtjylland
    Marcus Ingvartsen har fået en fremragende start på sit comeback i FC Nordsjælland. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid