Annonce
Sport

Dansker glæder sig til festlig golfturnering i Spanien

Emily Pedersen er som den eneste dansker udtaget til Solheim Cup, der finder sted i Spanien i weekenden. (Arkivfoto). Foto: David Berding/Ritzau Scanpix
Ved golfturneringen Solheim Cup i Spanien er Emily Pedersen den eneste dansker på det europæiske hold.

Der er en dansker med, når golfturneringen Solheim Cup sættes i gang i Spanien fredag.

Det er 27-årige Emily Kristine Pedersen, der skal hjælpe det europæiske hold med at forsvare titlen, som det har vundet de seneste to gange.

Hun var med første gang på et wildcard i 2017 og kvalificerede sig i 2021, hvor Europa vandt 15-13 over USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge gange foregik det dog på udebane i USA. Emily Pedersen siger til Eurosport, at hun glæder sig til hjemmebanen, hvor hun ikke har prøvet at spille før.

I 2021 bar sejren desuden præg af coronarestriktioner.

- Der var jo lidt stille sidste gang, når vi gjorde noget godt, så jeg glæder mig til at opleve den stemning og fest, der normalt er ved en Solheim Cup, siger hun til mediet.

Holdet på 12 spillere er anført af holdkaptajnen, som alle tre gange, hvor Emily Pedersen har været med, har været norske Suzann Pettersen.

Nordmanden roste Emily Pedersen ved offentliggørelsen af holdet 22. august.

- Emily er et stærkt konkurrencemenneske - især i hulspil. Hun har erfaringen, og jeg ved præcis, hvad hun står for, sagde hun i pressemeddelelsen fra Solheim Cup.

Emily Pedersen er i dag blandt de bedste i Europa, men vejen dertil har været svær. Hun har til flere medier fortalt, at hun som 21-årig havde en depression og fik angstanfald på banen.

- Jeg troede, at folk kun kunne lide mig, fordi jeg spillede god golf. At min familie kun elskede mig for det, har hun sagt til DR.

Hun rejste sig fra det, og i 2020 overraskede hun alle og vandt fire turneringer på Ladies European Tour.

Pedersen åbner sin Solheim Cup fredag, når hun spiller foursome med englænderen Charley Hull. De møder Ally Ewing og Cheyenne Knight fra klokken 08.46.

Solheim Cup er kvindernes pendant til herrernes Ryder Cup. Både fredag og lørdag spilles der foursome om morgenen og fourball om eftermiddag. Søndag afgøres dysten med 12 singlematcher.

Eurosports artikel

/ritzau/

  • Meijer LPGA Classic for Simply Give - Round One
    Emily Pedersen er som den eneste dansker udtaget til Solheim Cup, der finder sted i Spanien i weekenden. (Arkivfoto). Foto: David Berding/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Annonce
Annonce
Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Annonce
Annonce
112

135 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Indland

Banker finder fejl i 20.000 gældssager

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Guldborgsund

Jubler over Michelin-stjerne: Håber på flere studerende

Sport

NFH-spiller gravid

112

Varebil og lastbil i sammenstød