Annonce
Sport

Højlund brillerer med to CL-mål i vild United-blamage

Rasmus Højlund bringer Manchester United foran med 2-1 mod Galatasaray. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Rasmus Højlund bragte to gange Manchester United foran, men alligevel vandt Galatasaray i Champions League.

Landsholdets angriber Rasmus Højlund har personligt fået en fremragende start på Champions League som Manchester United-spiller.

Tirsdag scorede han yderligere to gange og er nu oppe på tre mål i den prestigefyldte turnering efter to kampe.

Men på Old Trafford rakte Højlunds to mål til end ikke til point mod tyrkiske Galatasaray, der meget overraskende vandt 3-2 i det underholdende drama.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed har United nul point for to kampe og ligger sidste i gruppe A efter det indledende nederlag til Bayern München, hvor Højlund reducerede.

Bayern fører gruppen med seks point efter tirsdagens sejr på 2-1 mod FC København, der har et point. Galatasaray har fire point.

Godt et kvarter var spillet, da 20-årige Højlund bragte United på 1-0.

I en hurtig omstilling havnede bolden i højre side af feltet hos Marcus Rashford, der med en hård aflevering i luften fandt danskerens pandebrask, der ikke svigtede fra klos hold.

Uniteds føring holdt blot en håndfuld minutter. Midtvejs i første halvleg faldt tyrkernes udligning fra en gammel kending - Wilfried Zaha - der tørnede ud for United for ti år siden.

Midt på egen banehalvdel slog Davinson Sánchez en lang aflevering, der overrumplede Uniteds forsvar, så Zaha kunne bringe balance. Skidt forsvarsspil af den engelske storklub.

Christian Eriksen blev skiftet ind fra anden halvlegs begyndelse, og snart spillede han Rashford fri med en smart aflevering, men Rashford forsøgte at aflevere, og så løb den store chance ud i sandet.

Derefter var det igen Højlund-tid. Den unge dansker havde netop fået et mål annulleret, da han blev sendt afsted på en friløber midt i anden halvleg, og igen scorede han med største selvfølgelighed.

Så lignede det en United-sejr, men ti minutter med kæmpe forsvarskoks kostede United sejren og mere til.

Først udlignede Kerem Aktürkoglu til 2-2, og kort efter blev en svag aflevering fra keeper André Onana opsnappet, så Uniteds Casemiro i forsøget på at afværge situationen begik straffespark og fik rødt kort et kvarter før tid.

Mauro Icardi misbrugte imidlertid straffesparket ved at skyde forbi, men et par minutter senere fik han endnu en chance, og han gjorde skaden god igen ved at løfte bolden over Onana til 3-2.

Tyrkerne kunne have scoret yderligere i slutfasen, hvor holdet skiftede Victor Nelsson ind for at forsvare føringen.

United havde et par store chancer, men led endnu et skuffende nederlag på hjemmebane. For tre dage siden var det Crystal Palace, der forlod Old Trafford med en sejr.

/ritzau/

  • Champions League - Group A - Manchester United v Galatasaray
    Rasmus Højlund bringer Manchester United foran med 2-1 mod Galatasaray. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid