Annonce
Sport

Iberisk Milan-duo får Napolis defensiv til at kollapse

Brahim Diaz gav Napoli-defensiven en hård dag på kontoret, da Milan gæstede Serie A's tophold. Foto: Ciro De Luca/Reuters
Brahim Díaz og Rafael Leao kørte rundt med Napolis defensiv og sænkede syditalienernes fart mod mesterskabet.

I seks ud af de seneste syv Serie A-kampe havde det suveræne tophold Napoli holdt målet rent. Kun Lazio havde stanget et enkelt mål ind på holdet, indtil AC Milan med Simon Kjær på banen søndag gæstede Syditalien.

Især spanske Brahim Díaz og portugisiske Rafael Leao gjorde ondt på Luciano Spallettis mandskab, der indkasserede sæsonens blot tredje nederlag i ligaen, men med afstand det største. 4-0 vandt Milan på fremmed græs.

De to tidligere nederlag var begge på 0-1. Derudover har man to gange spillet uafgjort, resten af ligakampene er vundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor kan Spalletti og co. trøste sig med, at man trods det store nederlag fortsat fører ligaen med hele 16 point med ti spillerunder tilbage.

Milan hopper med sejren op på tredjepladsen med 51 point. Det er fire færre end Lazio på andenpladsen og et enkelt mere end Inter og AS Roma, der følger lige efter.

Spillemæssigt var det en lige kamp, men hvor Napoli savnede Victor Oshimens styrke og farlighed i feltet, havde Milan i den grad taget skarpheden med sydpå.

Til sommer udløber spanske Brahim Díaz' lejeaftale med Milan, men hvis klubledelsen stadig er i tvivl om, hvorvidt man skal købe ham fri af Real Madrid, gjorde han perfekt reklame for sig selv søndag.

Diaz storspillede i Milans offensiv, og han viste sine kvaliteter allerede efter et kvarters spil. Med snævre driblinger ude ved sidelinjen satte han to modstandere af og spillede Rafael Leao helt fri med en stikning.

Leao kvitterede for det flotte forarbejde ved at chippe bolden elegant ind til 1-0. Det blev et varsel om, at den iberiske duo var i spillehumør.

Små ti minutter senere viste Diaz igen prøver på sin gode teknik. Inde i feltet tæmmede han en nedfaldsbold, sendte en Napoli-forsvarer på halen med en skudfinte og sendte kuglen ind til 2-0.

Han nåede at sætte Olivier Giroud op til en stor chance tidligt i anden halvleg, men franskmanden brændte, og kort efter måtte Brahim Díaz udgå med en skade.

Leao var dog stadig på banen, og med en time igen afgjorde han kampen med et kanonmål.

Milan havde trukket sig tilbage og lukrerede på kontrastød. På et sådant satte Leao sin direkte oppasser af og klappede bolden op i hjørnet.

Den totale ydmygelse sørgede indskiftede Alexis Saelemaekers for. Belgieren var uden mål i sine 19 Serie A-optrædener i sæsonen, men midtvejs i halvlegen dansede han igennem Napolis nedbrudte forsvar og gjorde det til 4-0.

Dermed tankede Milan også selvtillid, inden de to hold skal mødes igen i kvartfinalerne i Champions League.

/ritzau/

  • Serie A - Napoli v AC Milan
    Brahim Diaz gav Napoli-defensiven en hård dag på kontoret, da Milan gæstede Serie A's tophold. Foto: Ciro De Luca/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem