Annonce
Sport

Joachim Andersen-drøn nedlægger United på Old Trafford

Joachim Andersen lykønskes efter sit drømmehug efter 25 minutters spil på Old Trafford. Foto: Russell Cheyne/Ritzau Scanpix
Den danske forsvarsspiller blev matchvinder, da Crystal Palace slog Manchester United. City tabte.

Manchester Uniteds dårlige sæsonstart i Premier League blev lørdag forværret af danske Joachim Andersen.

Den danske landsholdsspiller blev matchvinder for Crystal Palace i en udesejr på 1-0 på Old Trafford.

Andersen scorede efter 25 minutters kampens eneste mål, da han med et regulært drømmehug sendte bolden hen over United-keeper Andre Onana og op i nettaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Midterforsvareren havde placeret sig i bagrummet inde i Uniteds straffesparksfelt i forbindelse med et frispark.

Ingen fik markeret danskeren, og det blev fatalt, da frisparket fløj forbi med- og modspillere i feltet.

Hvis der skulle scores af en dansker på Old Trafford, så havde de fleste formentlig regnet med, at det ville blive Uniteds Rasmus Højlund.

Den 20-årige dansker startede inde for hjemmeholdet, og han var flere gange tæt på.

Efter godt ti minutter viste han stor ærgerrighed, da han selv skabte en farlig situation.

Det lykkedes Højlund med støvlespidsen at få prikket bolden forbi gæsternes forsvarer Marc Guehi, og danskeren var pludselig alene overfor en fremadstormende Sam Johnstone i Crystal Palace-målet.

Igen fik den danske angriber prikket bolden på det rette tidspunkt, og bolden trillede mod et tomt mål. Desværre for Højlund nåede Tyrick Mitchell at få skrabet bolden væk, før den krydsede stregen.

Efter en lille times spil havde Rasmus Højlund også et habilt forsøg med panden på et Bruno Fernandes-indlæg, men det sad lige i hænderne på Johnstone i målet.

Højlund lå som en konstant trussel inde i feltet. Med fem minutter tilbage blev han kantet, da angriberen drejede rundt om sig selv, men dommeren stod godt placeret og dømte ikke straffespark.

Med et kvarter tilbage blev Christian Eriksen sendt i aktion fra bænken, men midtbanespilleren kunne ikke hjælpe et mere og mere desperat United-hold i slutfasen.

Manchester United har ni point efter syv spillerunder og er placeret på en skuffende 10.-plads. Crystal Palace har med sejren to point mere på niendepladsen.

Premier Leagues førerhold fra Manchester City led sæsonens første pointtab, da Pep Guardiolas mandskab tabte 1-2 ude til Wolverhampton. City har 18 point for syv kampe.

Arsenal er nærmeste forfølger med 17 point på andenpladsen. Lørdag vandt Arsenal med 4-0 ude over Bournemouth.

/ritzau/

  • Premier League - Manchester United v Crystal Palace
    Joachim Andersen lykønskes efter sit drømmehug efter 25 minutters spil på Old Trafford. Foto: Russell Cheyne/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem