Annonce
Sport

Jonas Wind scorer igen to gange i Wolfsburg-sejr

Jonas Wind (til højre) fejrede sin scoring til 1-1 med blandt andre Joakim Mæhle (til venstre), og kort efter scorede danskeren også til 2-1 for Wolfsburg i lørdagens kamp i den tyske Bundesliga. Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix

Med fire mål i de første to spillerunder i Bundesligaen har Jonas Wind været den store helt for Wolfsburg.

Jonas Wind er brandvarm for tiden.

Lørdag slog den danske landsholdsangriber til med to mål på ti minutter for Wolfsburg, som vandt 2-1 ude over FC Köln i Bundesligaen.

Dermed er Jonas Wind oppe på fire mål og delt ligatopscorer, da han også scorede to gange i første spillerunde i 2-0-sejren hjemme over oprykkerne fra Heidenheim.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden nettede Jonas Wind en enkelt gang i en pokalkamp før de to ligakampe, så han har lavet fem mål i tre kampe i åbningen af denne sæson.

Med sejren topper Wolfsburg Bundesligaen sammen med Union Berlin og Freiburg, der også har seks point efter to runder.

I lørdagens kamp kom FC Köln foran 1-0 på et mål af angriberen Luca Waldschmidt efter 55 minutter.

Syv minutter senere brillerede Jonas Wind med udligningen til 1-1.

Den tidligere FC København-angriber viste stor koldblodighed, da han med et par smarte berøringer åbnede hjemmeholdets forsvar op på vid gab og udplacerede målmanden.

Ti minutter senere bragte Jonas Wind udeholdet foran 2-1, da han i to omgange igen viste sin målnæse inde i feltet.

Kantspilleren Rasmus Carstensen spillede de første 69 minutter for FC Köln og blev skiftet ud mellem de to Wind-scoringer.

Backen Joakim Mæhle spillede ligesom Jonas Wind hele kampen for Wolfsburg.

Som et af de øvrige øjeblikkelige tophold i Bundesligaen sejrede Union Berlin med ti mand med 4-1 ude over Darmstadt.

Robin Gosens scorede til 1-0 for Union Berlin efter blot fire minutter. Men efter 21 minutter blev Union Berlin reduceret til ti spillere, da Brenden Aaronsen modtog sit andet gule kort i kampen.

Trods en mand undertal blev Union Berlin-keeper Frederik Rønnow kun passeret en enkelt gang. Det skete efter 24 minutter, da hjemmeholdets Marvin Mehlem udnyttede en friløber.

I undertal lykkedes det Union Berlin at score yderligere hele tre gange ved Robin Gosens, der blev dobbelt målscorer, Kevin Behrens, der er delt ligatopscorer med Jonas Wind med fire kasser, samt indskiftede Danilho Doekhi.

I en af de øvrige kampe spillede Borussia Dortmund 1-1 ude mod Bochum.

/ritzau/

  • Germany Soccer Bundesliga
    Jonas Wind (til højre) fejrede sin scoring til 1-1 med blandt andre Joakim Mæhle (til venstre), og kort efter scorede danskeren også til 2-1 for Wolfsburg i lørdagens kamp i den tyske Bundesliga. Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem