Annonce
Sport

Landsholdsplaymaker har lært helt nye sider af sig selv

Kristina Jørgensen er blevet mødt af en række udfordringer, efter at hun skiftede til det franske storhold Metz. Hun håber, at man kan se det på hendes spil på et tidspunkt. (Arkivfoto). Foto: Jean-Christophe Verhaegen/Ritzau Scanpix
Kristina Jørgensen forsøger at finde den rette balance i franske Metz, hvor forventningerne er tårnhøje.

Playmakeren Kristina Jørgensen tog sidste år en beslutning, der vendte op og ned på hendes tilværelse.

Landsholdsspilleren forlod Viborg HK og skrev kontrakt med storholdet Metz, der har vundet det franske mesterskab 25 gange.

Kristina Jørgensen skulle først vænne sig til at spille i den franske liga, men siden er det kun gået en vej. Playmakeren føler, at hun bliver bedre og bedre for hver dag, der går.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er stadig ikke nogen komplet håndboldspiller, men jeg skiftede for at udfordre mig selv, siger hun.

Den 25-årige dansker mener, at hun er gledet rigtig fint ind på holdet, der ikke har tabt en kamp siden oktober sidste år.

- Det har været fedt at skifte, fordi man hele tiden lærer nogle andre sider af sig selv. Jeg er kommet ind på et hold, hvor der er nogle helt andre mekanismer, men jeg har ikke noget at klage over, siger Jørgensen.

Hun mener, at den franske liga skiller sig ud fra den danske. Spillet er mere præget af individualisme og aggressive forsvar. Af den grund har det ikke altid været lige let at toppræstere.

- Der er stadigvæk ting, som jeg bakser med, og jeg føler til tider, at jeg ikke lige ved, hvad der sker i kampene, men sådan er det bare, tilføjer Jørgensen.

Holdkammeraten på både klub- og landshold Louise Burgaard har været medvirkende til, at den tidligere Viborg-spiller overordnet set "er supertilfreds med, hvordan det er gået".

- Jo flere timer vi har sammen, jo tættere en relation får vi. Det er megafedt at have en så god veninde i sin dagligdag, så man kan lægge sig fladt ned og sige, hvad man tænker og mener, siger hun.

Metz er klar til kvartfinalen i Champions League, hvor holdet møder ungarske Ferencvaros over to kampe. Første opgør er lørdag på udebane, inden ungarerne næste søndag tager turen til Frankrig.

Det franske storhold stiler altid efter en topplacering i turneringen, og der gælder ingen undtagelse i indeværende sæson, efter at holdet sidste år vandt bronze.

Kristina Jørgensen mærker det forventningspres, der følger med, når man spiller i klubben.

- Metz er en klub, der gerne vil være med, hvor det er sjovt. Indtil videre har vi ikke kunnet sætte en finger på vores sæson, og klubben arbejder ekstremt professionelt med træning, siger hun.

- Vi gør hele tiden alt det, vi overhovedet kan, for at stå så skarpt som muligt.

Kristina Jørgensen har indtil videre leveret 62 Champions League-mål i 14 optrædener i sæsonen.

/ritzau/

  • HANDBALL-FRA-WOMEN-LEAGUE
    Kristina Jørgensen er blevet mødt af en række udfordringer, efter at hun skiftede til det franske storhold Metz. Hun håber, at man kan se det på hendes spil på et tidspunkt. (Arkivfoto). Foto: Jean-Christophe Verhaegen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem