Annonce
Sport

Manchester United dukker Brentford og hævner ydmygelse

Marcus Rashford står noteret for 28 mål i 46 kampe i denne sæson efter sin træffer mod Brentford. 20 af dem er lavet efter VM. Foto: Dave Thompson/Ritzau Scanpix
Fire danskere startede inde og blev alle udskiftet, da et tamt Brentford-hold tabte 0-1 hos Manchester United.

Efter tre ligakampe uden sejr kom Manchester United onsdag tilbage på sporet, da holdet hjemme slog danskerklubben Brentford 1-0 efter et mål af formstærke Marcus Rashford.

I en regnfyldt affære var fire danskere - Christian Nørgaard, Mikkel Damsgaard, Mathias Jensen og Mads Roerslev - i startopstillingen for et bovlamt udehold, der havde mere end svært ved at kreere chancer.

Resultatet var en tiltrængt opmuntring for Manchester United og revanche for det omvendte opgør i august, som Brentford vandt 4-0 efter at have lavet fire mål inden for de første 35 minutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I tabellen har United nu 53 point efter 28 kampe på tredjepladsen. Newcastle har på fjerdepladsen samme total, efter at holdet onsdag slog West Ham 5-1 på udebane efter blandt andet to træffere af både Callum Wilson og Joelinton.

Tottenham og Brighton følger efter med henholdsvis 50 point for 29 kampe og 46 point for 27 kampe i duellen om Champions League-billetter.

Christian Eriksen var fortsat fraværende for hjemmeholdet, efter at han blev ankelskadet i slutningen af januar.

Den danske tekniker vendte dog tilbage til træningen tirsdag og kan formentligt snart bidrage igen, ligesom dynamoen Casemiro kan det. Han afsonede mod Brentford den tredje af fire karantænedage.

Onsdag var savnet af de to midtbaneprofiler begrænset i et opgør, hvor Thomas Franks tropper var offensivt fraværende i første halvleg.

Værterne sad meget tungt på spillet fra første fløjt, men havde svært ved at kreere åbne chancer. Men efter en lille halv time fik United alligevel scoret efter næsten 330 ligaminutter uden at få netmaskerne til at blafre.

Brentford fik ikke clearet efter et hjørnespark, Antony vippede bolden ind i feltet, hvor Marcel Sabitzer headede bolden ned for fødderne af brandvarme Marcus Rashford, som meget resolut sparkede sit 20. mål siden VM - heraf 11 i Premier League - ind bag David Raya.

Brentford kom længere frem på banen i anden halvleg, hvor alle fire danskere blev pillet ud.

United forsømte at øge sin føring på sine spredte chancer i en jævn og rodet anden halvleg, og det gav en langt mere åben affære, hvor spændingen forblev intakt til sidste fløjt.

Reelt tilspillede Brentford sig dog ikke meget. Den absolut største chance faldt efter 67 minutter.

Den indskiftede tysker Kevin Schade slap alene igennem, men han fik ikke løftet bolden over David De Gea og ramlede i stedet ind i spanieren. En symptomatisk aktion på en forglemmelig aften for Brentford.

/ritzau/

  • Britain Soccer Premier League
    Marcus Rashford står noteret for 28 mål i 46 kampe i denne sæson efter sin træffer mod Brentford. 20 af dem er lavet efter VM. Foto: Dave Thompson/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem