TST Hjørring vandt topopgøret i kvindernes 1. division med 23-20.
Så sluttede festen for NFH's håndboldkvinder. Søndag eftermiddag led falstringerne sæsonens første nederlag, idet TST Hjørring vandt 23-20 på hjemmebane i Taars-Hallen.
I en meget jævnbyrdig forestilling blev det udslagsgivende, at TST Hjørring allerede midt i første halvleg valgte at mandsopdække Christina Jakobsen. Det fandt falstringerne aldrig rigtig noget effektiv modtræk over for.
NFH fulgte dog med til 18-18 godt midtvejs i anden halvleg, men gæsterne havde ikke ressourcerne til at presse nordjyderne i slutfasen, hvor der hele tiden var to-tre måls forskel.
Med nederlaget rykker NFH ned på fjerdepladsen á point med TST Hjørring på tredjepladsen.
Topscorere for NFH blev Trine Andersen og Christina Jakobsen med hver fem mål.
Læs mere i Folketidendes sportstillæg mandag.