Annonce
Sport

Tengstedt-handel sender millioner til Horsens

Casper Tengstedt spillede sin sidste kamp for AC Horsens 31. juli 2022 mod AaB i Superligaen, inden angriberen blev solgt til Rosenborg. Nu er Tengstedt solgt videre til Benfica, og den handel sender et millionbeløb til Horsens. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det skæpper godt i kassen hos AC Horsens, at Rosenborg onsdag solgte angriberen Casper Tengstedt til Benfica.

Der ryger et millionbeløb videre til AC Horsens, efter at Rosenborg onsdag solgte angriberen Casper Tengstedt til Benfica.

Horsens-sportschef Niels Erik Søndergård bekræfter, at superligaklubben har en aftale med Rosenborg, der indeholder en videresalgsklausul.

Tæller man salget til Rosenborg sidste sommer samt procenterne fra videresalget sammen, så henter Horsens over ti millioner kroner, bekræfter sportschefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er begunstiget af, at vi får et beløb ind via videresalget. Vi ved, vi har et dokument liggende, som vi nu kan trække op af skuffen. Så vi kender procenttallet.

- Jeg vil umiddelbart vurdere, at det samlet set kommer til at være et af de bedste salg, der er lavet i AC Horsens, siger Niels Erik Søndergaard.

Han har læst om et salgstal på omkring 60 millioner kroner, som Rosenborg får fra Benfica, men kan ikke bekræfte det.

- Jeg kender ikke det rigtige salgstal. Det får vi oplyst på et eller andet tidspunkt af Rosenborg. Så kan vi sætte os ned og regne på det. Der går nok lige et par dage.

- Vi lavede en aftale med Rosenborg dengang. Der var kontanter, nogle bonusser og noget videresalg. Vi var glade for den aftale, vi lavede.

- Det var et stort salg også dengang. Men det er klart, at det her topper den, siger sportschefen.

Det er penge, der kan få stor værdi i en mindre klub som Horsens.

- Vi kan bruge en del af pengene på den langsigtede udvikling af hele vores fodboldsetup, som kommer de unge mennesker til gavn.

- Det kan være faciliteter og ekstra ressourcer i klubben, men pengene kan også hjælpe os i den nedrykningskamp, vi skal ud i nu, siger han.

Sportschefen afviser, at Horsens nu vil investere hovedkulds i nye spillere. Tværtimod vil han gerne have et roligt transfervindue i januar.

Pengene fra Tengstedt-videresalget kan også være med til at bidrage til det.

- Vores indgang til dette vindue er, at vi skal forsøge at fastholde grundstammen, og at vi kan forlænge med vores profiler og den slags. Det bliver ikke et blindt indkøbsscenarie, vi skal ud i.

- Vi er glade for den spillertrup, vi har. Vi kan bruge pengene til at give truppen de bedst mulige betingelser for at præstere i dagligdagen, siger han.

Niels Erik Søndergård kalder Tengstedt for en "god case" for Horsens og dansk talentudvikling generelt.

- Vi har været med til at videreudvikle det store talent, som Casper jo er, efter at han var kørt lidt fast i systemet i FC Midtjylland og ikke helt kunne se vejen frem.

- Den vej kan være svær og snørklet selv for store talenter. Det er jo der, vi nogle gange kan samle dem op og tilbyde noget andet, end andre kan, siger Niels Erik Søndergård.

/ritzau/

  • AaB - AC Horsens, 3F Superliga
    Casper Tengstedt spillede sin sidste kamp for AC Horsens 31. juli 2022 mod AaB i Superligaen, inden angriberen blev solgt til Rosenborg. Nu er Tengstedt solgt videre til Benfica, og den handel sender et millionbeløb til Horsens. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid