Annonce
Sport

Van Basten vil ændre fodboldreglerne til VM i 2026

Marco van Basten er teknisk direktør i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og arbejder med at ændre reglerne i fodbold. Foto: AP/Walter Bieri

Fodbolden bør forandre sig for at overleve, mener Fifa-direktør Marco van Basten, der foreslår ændringer.

Tidsstraf i stedet for et gult kort, flere indskiftningsmuligheder og væk med offside-reglen.

Den tidligere hollandske topangriber Marco van Basten har flere forslag til at ændre fodboldspillet.

Hollænderen, der i dag er tekniske direktør for blandt andet teknologisk udvikling og dommere i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), håber, at regelændringer kan være på plads til VM-slutrunden i 2026.

- Vi må fortsætte med at finde måder at forbedre spillet på for at gøre det mere ærligt, dynamisk og interessant, så det, vi tilbyder, er attraktivt nok. Der er mange variationer, som må testes i de kommende år, siger van Basten i et interview med det tyske magasin Sport Bild.

Den tidligere angriber vil gerne kopiere Rugby, hvor kun anføreren direkte kan henvende sig til dommeren under en kamp, og hvor en advarsel betyder, at en spiller vises ud midlertidigt.

- Et gult kort til en spiller på modstandernes hold giver ikke det angribende hold meget. En af idéerne er at erstatte det gule kort med en tidsstraf på fem eller ti minutter. Det vil afskrække holdene.

- Det er hårdt at spille med ti spillere mod 11 endsige med otte eller ni spillere. Vi overvejer også at tillade mere end tre indskiftninger i en kamp, siger hollænderen, som blandt andet har haft en snak med Manchester Citys manager, Josep Guardiola.

Her undrede spanieren sig over, hvorfor det ikke er tilladt at skifte seks spillere ind i en fodboldkamp.

På tegnebrættet er også idéen om at udskifte straffespark, som man kender det i dag i eksempelvis straffesparkskonkurrencer.

Idéen er, at en spiller har otte sekunder til at score på målmanden, og spilleren med bolden begynder 25 meter fra målet.

- Hvert hold vil have fem forsøg. Dommeren fløjter, og spilleren løber ned mod målmanden fra 25 meters afstand. Målmanden kan ikke forlade sit område, og redder han, så er det ovre.

- Det vil være spektakulært for tilskuerne og mere interessant for spillerne. I en straffesparkskonkurrence er det overstået på et sekund, siger Fifa-direktøren.

Han er også klar til at droppe reglen om offside, som vi kender den i dag.

- Fodbold ligner håndbold, hvor ni spillere plus målmanden pakker sig i straffesparksfeltet, og forsvaret er som en mur. De afskaffede offside i hockey uden problemer, siger van Basten.

Han er også bekymret over, hvordan nogle hold bliver eksperter i at trække tiden til sidst i kampe for at forsvare en smal føring.

- Vi diskuterer, hvordan man gør spilletiden mere effektiv i de sidste ti minutter, siger van Basten.

  • Switzerland Soccer FIFA Awards
    Marco van Basten er teknisk direktør i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og arbejder med at ændre reglerne i fodbold. Foto: AP/Walter Bieri
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem