Danmark får en ekstra plads i EU-Parlamentet

Når der næste år er valg til EU-Parlamentet, vil Danmark efter alt at dømme få et ekstra mandat i forsamlingen.

Det vil betyde, at der vil være 15 danske medlemmer i stedet for de nuværende 14.

Det ekstra mandat er en del af et forslag fra EU-Parlamentet. På et møde onsdag blev medlemslandene enige om, at de også mener, at Danmark skal have 15 mandater.

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for Ritzau.

Lovforslaget er endnu ikke endeligt vedtaget. Mens der er enighed om punktet om det ekstra mandat til Danmark, gør det samme sig ikke gældende for andre dele af forslaget.

Parlamentet har foreslået, at der i alt skal være 716 mandater fordelt på de 27 EU-lande. Der er i dag 705 pladser.

Medlemslandene er omvendt kommet frem til, at der bør være 720 mandater.

Fordelingen mellem landene er baseret på indbyggertal. Men for at store lande som Frankrig og Tyskland ikke skal kunne sidde for tungt på magten, får små lande flere mandater, end de som udgangspunkt ville være berettiget til.

Der er ofte debat internt mellem landene om, hvorvidt den gældende fordeling er retfærdig.

At landene er nået frem til at tilføje flere mandater, end parlamentet vil, kan altså skyldes, at flere lande har ønsket at blive tilgodeset i den nye fordeling.

Det største stridspunkt kan dog vise sig at handle om noget helt andet, nemlig de såkaldte transnationale lister. De går ud på, at vælgerne vil kunne stemme på personer, der ikke stiller op i et bestemt land.

De vil i stedet være opstillet i en fælles EU-valgkreds og repræsentere en europæisk politisk gruppe modsat et nationalt parti.

Tilhængere mener, at det vil kunne styrke borgernes tilhørsforhold til EU.

Parlamentarikerne har foreslået, at der foruden de 716 pladser til landene sættes yderligere 28 mandater af til de transnationale lister.

Det er landene blevet enige om at modsætte sig.

Blandt andet Danmark har været kritisk over for idéen, fordi EU's demokratiske forankring bør komme fra medlemslandene.

Det skriver regeringen i et notat til Folketingets Europaudvalg.

- Hvad angår en transnational valgkreds, finder regeringen, at EU's demokratiske forankring og legitimitet først og fremmest kommer og fortsat bør komme fra medlemsstaterne.

- Derudover vurderes det hensigtsmæssigt at friholde et antal sæder i Europa-Parlamentet til eventuelle kommende udvidelser i EU.

Der er i dag en række lande, som ønsker medlemskab af EU. Det er blandt andet Ukraine og lande på Vestbalkan.

EU-Parlamentet kan maksimalt bestå af 751 mandater. Der var fuldt hus indtil 2020, hvor Storbritannien forlod EU.

En del af landets sæder blev fordelt på de andre lande, mens resten altså siden har stået tomme.

Valget til EU-Parlamentet finder sted mellem 6. og 9. juni 2024.

/ritzau/