Annonce
Udland

Fire øer i Stillehavet forhindrer russisk-japansk fredsaftale

Lederne i Rusland og Japan forhandler om øer, der står i vejen for formel fredsaftale efter krig.

Ruslands og Japans ledere fører tirsdag forhandlinger i Moskva om de fire stærkt omstridte Kuril-øer i Stillehavet, som længe har forhindret en fredsaftale mellem de to lande.

Den japanske premierminister, Shinzo Abe, mødes i Moskva med Ruslands præsident, Vladimir Putin, for 25. gang siden 2013, hvilket understreger de to lederes ønsker om at opbygge et samarbejde på trods af den langvarige territoriale strid mellem de to lande.

Den sovjetiske hær indtog de fire øer, der ligger mellem Stillehavet og Det Okhotske hav, i den allersidste fase af Anden Verdenskrig.

Japan afviser at anerkende Ruslands ret til øerne, og mere end syv årtier efter krigen er striden fortsat en barriere for en formel fredsaftale.

- I dag håber jeg, at vi får en tilbundsgående diskussion om en fredstraktat, sagde Abe, da han indledte sit besøg i Moskva ifølge Tass.

Men trods hektisk diplomatisk aktivitet siden november, hvor de to ledere enedes om at accelerere fredsforhandlinger, står parterne efter alt at dømme stadig langt fra hinanden i striden.

Putin reagerede med vrede på, at Abe i sin nytårstale sagde, at russerne på øerne skal have hjælp til at forstå, at de skal høre under Japan.

I sidste uge sagde Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, at japanerne må holde op med at omtale øgruppen som deres lands "nordlige territorier".

- Hvorfor er Japan det eneste land i verden, som ikke kan acceptere udfaldet af Anden Verdenskrig, sagde han.

En talsmand for Kreml, Dmitrij Peskov, siger, at forhandlingerne om Kuril-øerne fortsat synes at blive "en langtrukken affære".

Øerne har været en hovedårsag til, at Japan har været tilbageholdende med investeringer i det kriseramte Rusland efter kommunismens fald.

Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid