Annonce
Udland

Fly må hverken lande eller lette i Istanbul efter angreb

Al flytrafik ind og ud af Atatürk-lufthavn i Istanbul er indstillet efter angrebet tirsdag aften, siger kilde.

Ingen fly får hverken lov at lette fra eller lande i lufthavnen Atatürk i Istanbul efter tirsdagens angreb. Derfor bliver et stort antal fly på vej til Tyrkiets største lufthavn sent tirsdag omdirigeret.

Det siger en kilde i det tyrkiske luftfartsselskab Turkish Airlines, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er endnu uvist, hvordan angrebet vil påvirke morgentrafikken, tilføjer kilden.

Imens mener det tyske nyhedsbureau dpa at vide fra tyrkiske regeringskilder, at alle flyvninger til Istanbul Atatürk Airport fra onsdag morgen klokken otte lokal tid vil blive omdirigeret til andre lufthavne.

De amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, oplyser ifølge Reuters, at alle amerikanske fly til og fra Istanbul er indstillet.

SAS oplyser, at det skandinaviske luftfartsselskab slet ikke har direkte flyvninger til Atatürk-lufthavnen.

Atatürk er Tyrkiets største og nummer tre på listen over Europas travleste lufthavne med flere end 60 millioner passagerer om året.

Ifølge rejsesitet check-in.dk flyver Turkish Airlines tre gange dagligt mellem København og Istanbul Atatürk Airport, mens selskabet flyver dertil fem gange om ugen fra henholdsvis Billund og Aalborg.

Det tyrkiske luftfartsselskab Atlasjet flyver ligeledes fem gange om ugen fra København til Atatürk-lufthavnen.

Ifølge Ritzaus oplysninger var forsvarsminister Peter Christensen (V) netop lettet fra lufthavnen, da eksplosionerne ramte.

Forsvarsministeren var med udenrigsminister Kristian Jensen (V) på besøg i Tyrkiet og fløj hjem til København med rutefly fra Adana via Istanbul.

Istanbuls guvernør oplyser til tv-stationen NTV, at angrebet har dræbt 28 mennesker og såret omkring 60 andre.

Ifølge guvernøren var der tre selvmordsbombemænd om det blodige anslag.

Tyrkiets justitsminister oplyser til det statslige nyhedsbureau Anadolu, at en person først åbnede ild med et kalasjnikov stormgevær ved indgangen til udenrigsterminalen, inden han sprængte sig selv i luften.

Det russiske luftfartsselskab Aeroflot har aflyst sine afgange til Istanbul onsdag, siger en talsmand for selskabet til nyhedsbureauet Tass.

Et fly, der var på vej til Istanbul, måtte vende om og flyve tilbage til Moskva.

Samtidig har KLM sent tirsdag aften besluttet at aflyse selskabets flyvning på rutenummer KL1610 fra Istanbul til Amsterdam onsdag, skriver check-in.dk.

Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid