Annonce
Udland

Formodede jihadister anholdt for massakre i Burkina Faso

Flygtninge fra Mali i lejren Goudebo i det nordlige Burkina Faso i denne måned. To formodede jihadister - deriblandt en lokal kommandant - er blevet tilbageholdt efter en massakre på mindst 132 mennesker i Burkina Faso. Foto: Olympia De Maismont/Ritzau Scanpix

Angreb på landsbyen Solhan den 4. juni blev udført af teenagere. Lokale siger, at 160 mennesker blev dræbt.

To formodede jihadister - deriblandt en lokal kommandant - er blevet tilbageholdt efter en massakre på mindst 132 mennesker i Burkina Faso. Det oplyser anklagemyndigheden i det vestafrikanske land til AFP.

Angrebet på landsbyen Solhan den 4. juni blev udført af teenagedrenge.

- Børn, der dræber, siger den amerikanske FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield.

Massakren var den blodigste i Burkina Fasos seks år lange krig mod jihadister, som i 2015 trængte ind i den forarmede Sahel-nation fra nabolandet Mali.

De to anholdte jihadister, Mano Tidjani og Woba Dikour, er begge 28 år.

De efterforskes for en lang række forbrydelser, som er knyttet til terrorisme, oplyser den statslige anklager Emile Zerbo.

Lokale kilder siger, at 160 mennesker blev dræbt ved massakren - heriblandt 20 børn.

- Den bevæbnede gruppe? Den bestod mest af 12-14-årige. Det er børn, som ofte ikke er højere end det gevær, som de bærer rundt på, siger Thomas-Greenfield.

Hun tilføjer, at børnene lærer at begå krigsforbrydelser, førend de kan tælle.

Massakren var motiveret af plyndring. De anholdte er medlemmer af jihadistgruppen Gsim, der er tilknyttet al-Qaeda.

De mange ofre er fundet i tre forskellige massegrave i landsbyen Solhan, der ligger i den nordøstlige del af det afrikanske land.

Der er tale om et af de blodigste angreb i Burkina Faso i de seneste år. Efter drabene brændte gerningsmændene flere huse og en markedsplads ned.

FN's generalsekretær, António Guterres, har fordømt blodsudgydelserne i kraftige vendinger.

Ifølge FN er Sahel-regionen en af de mest alvorlige humanitære kriser i verden. 29 millioner mennesker i regionen har brug for hjælp og beskyttelse, meddelte FN i sidste uge.

ritzau/AFP

  • BFASO-UNREST-REFUGEE
    Flygtninge fra Mali i lejren Goudebo i det nordlige Burkina Faso i denne måned. To formodede jihadister - deriblandt en lokal kommandant - er blevet tilbageholdt efter en massakre på mindst 132 mennesker i Burkina Faso. Foto: Olympia De Maismont/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid