Politiet i Hongkong anklager otte demokratiaktivister, som alle har søgt tilflugt i udlandet, for alvorlige brud på regionens sikkerhedslove.
Mandag har politiet udlovet en dusør på én million Hongkong-dollar - eller 872.000 kroner - for hver af aktivisterne.
Blandt dem er den fremtrædende aktivist Nathan Law og de tidligere politikere Dennis Kwok og Ted Hui.
Det oplyser politiet på et pressemøde mandag.
De otte efterlyste personer vil også få indefrosset eventuelle værdier, hvis det er muligt, lyder det på pressemødet.
Politiet opfordrer indbyggere i Hongkong til ikke at yde økonomisk støtte til aktivisterne.
De efterlyste demokratiforkæmpere bor i dag i forskellige lande, blandt andet USA, Storbritannien og Australien.
Myndighederne i Hongkong anklager dem for at være fortalere for, at udlandet skal indføre sanktioner mod Hongkong.
- De har opfordret til sanktioner, der skal ødelægge Hongkong og skræmme embedsmænd, siger Steve Li fra politiets nationale sikkerhedsafdeling.
Advokat Kevin Yam, som i dag er ansat på Georgetown University i USA, er en af de otte, der nu er udlovet en dusør på, siger, at han føler det som en pligt at fortsætte med at tale "imod det tyranni, der nu hersker i en by, der engang var en af de mest fri i Asien".
- Jeg savner Hongkong, men som tingene er nu, er der intet fornuftigt menneske, der vil rejse tilbage, siger han.
En anden af de otte aktivister, Ted Hui, siger, at dusøren på hans hoved kommer oven i adskillige arrestordrer, styret i Hongkong har udsendt.
- Men frie lande kommer ikke til at udlevere os, siger det tidligere parlamentsmedlem for Hongkongs Demokratiske Parti.
- Dusøren tydeliggør over for vestlige demokratier, at Kina går i retning af mere ekstremt autoritært styre, tilføjer han.
Den sikkerhedslov, de otte aktivister er sigtet efter, blev indført i 2020.
Det skete, efter at Hongkong året inden havde oplevet omfattende protester for demokrati og mod Kinas indblanding.
Den omstridte lov betyder, at det er forbudt blot at nævne løsrivelse.
Alt, hvad de Kina-loyale myndigheder anser for at være oprør, separatisme eller samarbejde med udenlandske magter, kan straffes med fængsel op til livstid.
Efter at sikkerhedsloven blev indført i juni 2020, er de fleste prodemokratiske politikere og aktivister enten i fængsel eller i eksil i et andet land.
/ritzau/Reuters