Annonce
Udland

Menneskerettighedsdomstol: Dansk mand krænket af fængselsbetjente

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderer, at to fængselsbetjente har krænket en dansk mands menneskerettigheder. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To fængselsbetjente gav en mand peberspray i en observationscelle. Tirsdag er der afsagt dom i sagen.

En mand fra Aarhus har fået krænket sine menneskerettigheder jævnfør Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, som handler om forbud mod tortur.

Det vurderer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg tirsdag.

Manden fik i april 2017 peberspray af to fængselsbetjente, mens han var anbragt i observationscelle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En enig menneskerettighedsdomstol mener, at krænkelsen skete i form af unødvendig magtudnyttelse og på grund af ufyldestgørende undersøgelse af sagen.

Tobias Stadarfeld Jensen, som har være advokat for manden, mener, at dommen bør få Kriminalforsorgen til straks at overveje brugen af peberspray i de danske fængsler.

Det skriver han i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

Domstolen lægger særligt vægt på, at lovligheden af handlingen ikke var adresseret i undersøgelsen. Spørgsmålet, om det var nødvendigt at benytte peberspray, anses også som ubesvaret.

Pressemeddelelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Manden blev anholdt den 24. marts 2017 og varetægtsfængslet for overtrædelse af loven om våben og eksplosivstoffer.

Gentagne gange blev han anbragt til observation og særligt sikrede celler på grund af aggressiv og truende adfærd, skriver domstolen.

Mens han var i sådan en celle, fik han peberspray af to fængselsbetjente.

Myndighederne holdt fast i, at peberspray var nødvendigt, da manden var aggressiv, havde revet sin madras i småstykker, tisset på gulvet og langet ud efter en betjent.

Manden anerkender, at han havde ødelagt sin madras, men fastholder, at han forholdt sig passivt, da fængselsbetjentene kom ind i hans celle.

Han forklarede, at han var blevet bevidstløs som følge af pebersprayen, og han blev trukket til den sikrede celle.

To dage efter hændelsen politianmeldte manden og bad om at komme til en læge, som ikke var fængselslæge. Et par dage senere blev han bedt af politiet om at gå til fængselslægen, hvilket han afslog.

Han lavede gennem sin advokat en separat klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Klagen gik på brug af peberspray, og at han derefter blev anbragt i en sikret celle og fikseret til en seng.

Politisagen blev nedlagt i januar 2018. Man hæftede sig ved, at parternes udsagn var modstridende, at manden havde nægtet at blive tilset af fængselslægen, at der ingen videooptagelse var af hændelsen, og at der ikke var andre vidner.

Advokat Tobias Stadarfeld Jensen hæfter sig ved domstolens vurdering af efterforskningen. Han mener, at det må føre til ændringer:

- Efterforskningen, som politiet i denne sag gennemførte, adskiller sig ikke synderligt fra den generelle praksis hos politiet og for den sags skyld også hos Politiklagemyndigheden, når de efterforsker påstået vold begået af blandt andet fængselsbetjente og politiet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen anerkendte, at der var gået for lang tid, før sagen blev undersøgt.

I syv måneder fra april til november 2017 var der ikke taget nogen skridt i undersøgelsen af sagen.

Det blev dog fundet, at alt relevant bevismateriale var samlet, at klageren havde afvist lægetjek, og at der ingen videooptagelse fandtes af hændelsen.

/ritzau/

  • Fængselsbetjent uniform detaljer
    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderer, at to fængselsbetjente har krænket en dansk mands menneskerettigheder. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid