Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har gjort det klart, at han brændende ønsker, at Ukraine kommer med i EU. Onsdag kan landet måske tage et stort skridt mod det mål.
Her præsenterer EU-Kommissionen sin landerapport. Hvis den dokumenterer fremskridt i Ukraines forsøg på at gennemføre reformer trods krigen, så kan det åbne for optagelsesforhandlinger med EU.
Meget tyder på, at det vil ske, vurderer Lykke Friis, som er direktør i Tænketanken Europa.
- Når Ursula von der Leyen siger, at Ukraine har opfyldt 90 procent af kravene, så er det oplagt, at kommissionen kommer til at anbefale, at man åbner optagelsesforhandlingerne, siger Lykke Friis.
Onsdagens rapport er dog ikke nok i sig selv. I sidste ende ligger beslutningen hos EU's stats- og regeringsledere. De ventes at træffe en afgørelse på baggrund af EU-Kommissionens rapport på et topmøde i december.
- Når det kommer til stats- og regeringscheferne, så er det altovervejende sandsynligt, at man kan blive enige om det, siger Lykke Friis.
Hun peger dog på, at den ungarske premierminister, Viktor Orban, kan gå hen og blive en hæmsko.
EU's rapport kigger blandt andet på mindretalsrettigheder, og lige netop det er ifølge Lykke Friis et punkt, hvor skoen kan trykke mellem de to nationer.
- Hvis det ikke står klart, at mindretalsrettigheder bliver styrket, så vil det være en mulighed for Viktor Orban at sige, "de er ikke klar", vurderer Lykke Friis.
Særligt i den ukrainske region Zakarpatska Oblast er der et stort ungarsk mindretal. Deres rettigheder ønsker Viktor Orban at sikre, før han giver grønt lys til optagelsesforhandlinger.
Et andet spørgsmål, som den ungarske premierminister har bragt op, er, om EU overhovedet kan begynde forhandlinger med et land i krig.
Det er ikke sket tidligere, fordi krig skaber usikkerhed om, hvilken økonomi, politiske institutioner og politiske ledere, der vil stå tilbage efter ødelæggelserne. Der er dog et stort ønske blandt EU-lederne om at give Ukraine et positivt perspektiv for tiden efter den russiske invasion.
Ukraine er ikke det eneste land på kandidatlisten, som kan rykke ind i forhandlingslokalet efter topmødet i december.
- Moldova og Bosnien-Hercegovina kan også få en positiv karakterbog. Dermed får man en meget omfattende udvidelse, der er jo potentielt ni lande, der kan komme ind i EU, siger Lykke Friis.
Der er i dag otte kandidatlande. Derudover er Georgien på tale som det niende kandidatland. Her vil EU-Kommissionen ifølge mediet Politico onsdag anbefale, at Georgien får status af kandidatland.
Med den kommende udvidelse vil et land som Tyskland insistere på, at man i topmødekonklusionerne siger ja til at åbne forhandlinger, men at man også forpligter sig til reformer i EU, fortæller tænketanksdirektøren.
Reformerne kunne indebære, om der er flere afgørelser, der skal træffes med flertal, fremfor at alle skal være enige, og hvor mange kommissærer, der skal sidde i kommissionen.
/ritzau/
-
Lykke Friis er direktør i Tænketanken Europa. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
