To ud af tre unge svenskere afvises før værnepligt

Næsten to ud af tre unge i Sverige egner sig ikke til at blive værnepligtige.

Ofte er det psykiske lidelser, som spænder ben for de unge.

Det oplyser Plikt- och Prövningsverket, der står for rekrutteringen af de værnepligtige, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

- Depression og angst er ofte en hindring.

- Selv om man vurderes at være rask nu, har psykiske tilstande en tendens til at opstå igen under pressede forhold og i krigssituationer, siger Jesper Höjeberg, der er cheflæge i styrelsen.

Relativt alvorlige kroniske sygdomme som eksempelvis epilepsi og diabetes fører altid til, at man bliver kasseret ved sessionen i Sverige.

Også lidelser som eksem og astma, der med den rette behandling ikke påvirker den enkeltes dagligdag, kan føre til afslag.

Det skyldes ifølge Jesper Höjeberg, at der under værnepligten stilles betydeligt højere krav til de unges fysik og helbred, end tilfældet er i en almindelig dagligdag.

- Har man astma, som ikke er velreguleret, og udsættes man for krudtrøg eller tåregas, medfører det sundhedsrisici, som vi ikke kan acceptere, siger cheflægen fra Plikt- og Prövningsverket til TT.

Til sammenligning viser den seneste opgørelse fra Forsvarsministeriet i Danmark, at 57 procent af de danske unge, der mødte op til sessioner i løbet af første halvår 2023, blev erklæret uegnede.

Andelen var cirka den samme i første og andet halvår 2022.

Af de samme data fremgår det, at der siden midten af 1990'erne er sket en markant stigning i andelen af danske unge, der af forskellige årsager erklæres uegnede til at gøre tjeneste i forsvaret.

Det er tidligere beskrevet af Berlingske, at årsagen til stigningen ifølge en evaluering fra Forsvaret skal findes i, at flere danske unge har psykiske lidelser.

Således ses nogle af de samme mønstre som i Sverige.

Hos Plikt- og Prövningsverket i Sverige oplever man, at både de unge og deres forældre ofte bliver overraskede over, hvor relativt strenge helbredskravene er til de kommende værnepligtige.

- Så vi skal være tydelige omkring, at det på sigt er en uddannelse, der vil føre til, at hvis det værste sker, skal man kunne fungere i kæmpende enheder under en krig, siger Jesper Höjeberg til TT.

Det er ikke bare sygdomme, men også nedsat syn og tidligere skader, som kan blive en hindring ved sessionen.

/ritzau/