Når statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige stats- og regeringsledere tirsdag holder ekstraordinært EU-topmøde, så skyldes det ikke kun situationens alvor i Israel.
Det pludselige topmøde, der holdes via videokonference, er også udløst af rodet uge, hvor der er kommet skiftende meldinger fra EU-Kommissionen og klager fra EU-landene over, at de ikke er blevet hørt.
Adspurgt, om det er EU-procedurer, der ikke er blevet overholdt og klager fra medlemslandene, der har udløst tirsdagens EU-topmøde, siger en ledende EU-embedsmand:
- Ja, vi følte, at der var behov for at skabe orden. Det er et faktum, at det vi så i sidste uge gik i mange retninger. Det afspejlede ikke Det Europæiske Råd eller medlemslandenes position. Det er derfor, at vi nu har et EU-topmøde.
Den ledende EU-embedsmand, der taler på betingelse af anonymitet, erkender, at topmødet måske skulle have været indkaldt før.
- På et tidspunkt skal det op på ledernes niveau. Det kommer det nu, siger embedsmanden.
Det er Det Europæiske Råd, der består af stats- og regeringscheferne, der i sidste ende lægger den udenrigspolitiske linje for EU. Det er dog først tirsdag, at lederne får lejlighed til at diskutere konflikten i Israel sammen.
Det sker, efter lederne søndag - mere end en uge efter angrebet - udsendte en fælles meddelelse. Heri fastlægger man EU's linje, som lægger vægt på en tostatsløsning som vejen til fred.
Mens Hamas bliver fordømt i meddelelsen, så vil en tostatsløsning kræve forhandlinger med ikke bare Israel, men også repræsentanter for palæstinenserne.
Allerede kort efter angrebet den lørdag 7. oktober kom der dog de første tegn på, at EU-Kommissionen handlede på en måde, som kunne udlægges som en egen udenrigspolitisk linje i sagen. En linje, som entydigt stod på Israels side.
EU-Kommissionen besluttede efter angrebet at lade facaden på kommissionens Berlaymont-bygning i Bruxelles lyse op af et enormt israelsk flag.
Tidligt mandag morgen var israelske flag desuden hængt op på de officielle flagstænger ved EU-institutionerne. Blandt andet foran EU-Parlamentet og EU-Kommissionen.
- I dag vajer det israelske flag højt foran vores hovedkvarter i Bruxelles. Hamas-terrorister har slået til i hjertet af Israel og fanget og dræbt uskyldige kvinder og børn. Vi sørger dybt over ofrene for disse ødelæggende angreb, skrev EU-Kommissionen på sociale medier.
Samme dag meddelte den ungarske EU-kommissær, Olivér Várhelyi, opsigtsvækkende, at al EU-bistand til palæstinensere ville blive suspenderet med øjeblikkelig virkning.
Det fik for alvor EU-medlemslandenes øjne op for, at EU-Kommissionen var begyndt at lægge en linje, som ikke var afstemt med medlemslandene.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, måtte efterfølgende gå ud med en præcisering. Hun fastslog, at der "ingen tvivl" var om EU's humanitære støtte til det palæstinensiske folk.
Fredag var det dog Ursula von der Leyen, der selv vakte opsigt ved at tage til Israel for at besøge nogle af de steder, hvor Hamas har begået "terrorangreb".
Under besøget ville von der Leyen og EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, desuden besøge det israelske lederskab. Det skete inden, at Det Europæiske Råd havde fastlagt EU's linje i konflikten, hvor man genbekræfter ønsket om en tostatsløsning.
En talsmand for EU-Kommissionen afviser, at Ursula von der Leyen, gik for langt med hendes besøg i Israel:
- EU-Kommissionens formand kan rejse, hvor hun vil. Det burde være meget klart. Hun tog til Israel for at udtrykke solidaritet med et land, der var blevet genstand for et uprovokeret terroristangreb. Det er helt inden for hendes ret, siger talsmanden.
/ritzau/