Slog sidste lørdag i Maribo mand i hovedet med flaske og sparkede ham samme sted.
En 23-årig mand fra Holeby blev i går anholdt af politiet og sigtet for vold af særlig rå og farlig karakter.
Han er sigtet for sidste lørdag at have slået en anden 23-årig mand ned med en flaske uden for Munkstuen i Maribo, hvorefter den forurettede er sparket flere gange i hovedet og på kroppen.
Han vil i dag blive fremstillet i et grundlovsforhør i retten med henblik på varetægtsfængsling.
Han er tidligere dømt for den grove voldsbestemmelse.