En dommer i Københavns Byret afviser at ophæve navneforbuddet for en sigtet, som søndag kræves fængslet for drabsforsøg.
Den sigtede er en kendt figur i den offentlige debat.
Navneforbuddet blev nedlagt ved et retsmøde lørdag den 30. marts.
Her blev den sigtede fremstillet i grundlovsforhør uden selv at være til stede. Han var nemlig indlagt på Rigshospitalet til behandling for tre knivstik i maven samt et ved hoften.
Ved det retsmøde vurderede en dommer, at det ville udsætte manden for en unødvendig krænkelse, hvis hans identitet blev røbet. Og det er dommeren ved søndagens retsmøde enig i.
Hun mener desuden, at navneforbuddet også kan begrundes i hensynet til den sigtedes sikkerhed, netop på grund af den rolle han har spillet i den offentlige debat.
Den aktuelle sag drejer sig om et knivstikkeri mellem to mænd ud for netcaféen G4me Time i Parken på Østerbro i København.
Den offentligt kendte figur er sigtet for at have forsøgt at dræbe en mand med et stik i brystet, men blev også selv stukket.
Begge mænd var ifølge sigtelserne i sagen i livsfare.
Dommeren har ud over afgørelsen om navneforbud bestemt, at søndagens retsmøde af hensyn til politiets efterforskning skal holdes for lukkede døre.
Den sigtede selv ønskede åbne døre. Han nægter sig skyldig og vil gerne have sin version af sagen frem.
Til at begynde med lød det ellers fra den sigtedes advokat, Erbil Kaya, at han ikke havde nogle bemærkninger til specialanklager Anders Larssons begæring om lukkede døre. Men den sigtede brød ind.
- Jo, der er bemærkninger herfra. Jeg vil gerne have åbne døre, lød det fra den sigtede.
Herefter bad pressen dommeren om at ophæve navneforbuddet. Det var den sigtede og hans advokat i udgangspunktet med på. Men kun hvis søndagens retsmøde kunne foregå i fuld åbenhed.
Hvis ikke, stod man fast på kravet om hemmeligholdelse af navnet, også af hensyn til den sigtedes sikkerhed.
Og da dommeren valgte at følge anklagerens begæring om dørlukning, imødekom hun samtidig begæringen om navneforbud.
Navneforbuddet betyder, at det er strafbart at røbe mandens identitet i forbindelse med den aktuelle sag. Straffen for at overtræde et navneforbud er i udgangspunktet 25.000 kroner.
Derudover kan en overtrædelse udløse et krav om godtgørelse til den person, som er beskyttet, da det normalt også anses som en krænkelse at få røbet sin identitet, når man er beskyttet af et navneforbud.
Da et navneforbud ikke alene omfatter personens navn, er det heller ikke muligt at beskrive nærmere, hvilken sag han er kendt i forbindelse med, da det indirekte vil afsløre hans identitet.
Også andre oplysninger, som kan indebære en identifikation, kan være omfattet af navneforbuddet.
Et navneforbud varer imidlertid ikke for evigt og vil senest bortfalde, når der i en sag er faldet endelig dom. Ofte vil et navneforbud dog blive ophævet tidligere.
Den anden mand fra knivslagsmålet blev ved et retsmøde fredag fængslet i foreløbig fire uger.
/ritzau/