Annonce
Bolig og livsstil

Usikker afgift i 2021: Skal du købe elbil nu?

Danskerne købte rekordmange elbiler i 2019. Helt præcist blev der solgt 5524 elbiler i Danmark, hvilket er fire gange flere solgte elbiler end i 2018. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det kan blive langt dyrere end ventet, hvis du køber el- eller hybridbil. Nogle modeller har nemlig en leveringstid, der strækker sig ind i næste år.

Det er usikkert, hvorvidt afgiften på el- og hybridbiler vil stige efter nytår, og derfor bør du tænke dig godt om, hvis du planlægger at købe en grøn bil inden for de kommende måneder.

Flere biler har nemlig længere leveringstid oven på coronakrisens nedlukning, og er du ikke sikker på, at den kan leveres, inden året er omme, kan det komme til at koste dig dyrt.

Det betyder nemlig, at du vil skulle betale registreringsafgift i 2021, hvor det endnu er uklart, om afgiften fortsat vil ligge på 20 procent eller stige til helt op til 65 procent, advarer bilejernes interesseorganisation FDM.

En elbilskommission vil inden længe fremlægge en anbefaling om, hvorvidt afgiften bør stige fra 2021, og anbefalingen ventes at blive en del af efterårets finanslovsforhandlinger. Først her træffes en endelig afgørelse.

- Hvis afgiften stiger, vil det betyde, at mange elbiler stiger i pris med 50.000 kroner og opefter, siger Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef i FDM.

Køber du eksempelvis en elbil til 325.000 kroner, som først kan blive leveret i 2021, og afgiften øges til 65 procent, vil den pludselig løbe op i 375.000 kroner.

- Og står man som forbruger og skal købe elbil lige nu, vil det for mange ikke være ligegyldigt, om de køber en bil til 325.000 kroner eller 375.000 kroner, siger han.

Han anbefaler derfor, at du gør op med dig selv, hvorvidt du har behov for en elbil nu eller ej.

- Hvis man vil købe her og nu, skal man vælge en af de modeller, hvor importøren siger, at den med sikkerhed leveres inden nytår, siger Torben Lund Kudsk.

Alternativt kan du gå ud og lease en el- eller plug-in hybridbil, hvor leasingydelsen er lagt fast, og en usikker afgift ikke er dit problem.

- Man kan også have is i maven og tænke, at de nok ikke går ud og øger afgiften på grønne biler, når de har en målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030, siger han.

Hvis du vil bestille din nye bil nu, anbefaler økonom Anders Overvad fra Arbejdernes Landsbank, at du sikrer, at dit budget kan holde, uanset hvad der sker.

- Man skal regne med det værst tænkelige scenarie - altså den højest tænkelige afgift - når man planlægger bilkøbet, siger han.

Vil du låne penge i banken, skal du kalkulere med, at afgiftens usikkerhed også er noget, banken har for øje, når de skal give dig grønt lys.

- Vi vil tage udgangspunkt i, at afgiften stiger, så det er den sats, vi ser ud fra, når vi kigger din økonomi efter, siger Anders Overvad.

Står du lige på vippen, i forhold til om du har råd, hvis prisen stiger, kan det godt betyde, at du ikke får lov til at låne.

- Men for langt de fleste vil der nok være luft i budgettet til at finde ekstraudgiften et sted, forklarer han.

/ritzau fokus/

  • Elbiler og ladestander
    Danskerne købte rekordmange elbiler i 2019. Helt præcist blev der solgt 5524 elbiler i Danmark, hvilket er fire gange flere solgte elbiler end i 2018. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger