Efter flere år, hvor der blev anbragt færre børn, skete der i 2022 en lille stigning. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Stigningen er dog meget lille, og der er næsten tale om status quo. I 2021 blev der iværksat 3421 anbringelser. Sidste år steg det tal med 80 til 3501.
Der er stadig et stykke vej til 2016, hvor tallet senest toppede med 4515 iværksatte anbringelser.
Det er stadig børn i alderen 12 til 17 år, der udgør næsten halvdelen af de anbragte. Den næststørste gruppe er personer over 18 år. I 485 tilfælde blev børn under fem år anbragt i 2022.
Anbringelser af børn har de seneste år tiltrukket sig politisk opmærksomhed efter statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale 1. januar 2020. Her blæste hun til kamp for at ændre forholdene på området:
- Vi må træde i karakter som samfund. Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag, sagde hun.
- Jeg ved godt, at det ikke er alle, der vil være enige med mig. Nogle vil sige, at vi skal forebygge mere. Hjælpe familierne. Det skal vi. Men det vil ikke være nok. Vi må entydigt tage børnenes parti.
I Danmarks Statistiks tal er der også noget, der tyder på, at der blev rykket hurtigere, når en familie skulle have støtte.
Normalt vil der skulle foretages en børnefaglig undersøgelse i kommunen, før man beslutter at give støtte til en familie.
Men der findes noget, der kaldes tidligt forebyggende indsatser. Det er støttetiltag, der er besluttet uden en børnefaglig undersøgelse.
Her steg antallet fra 2021 til 2022 fra 16.600 til 18.900, hvilket svarer til 14 procent.
Antallet af helt normale forebyggende indsatser steg også - dog mere afdæmpet - fra 36.900 til 37.700. Det svarer til en stigning på to procent.
Det politiske resultat af statsministerens fokus på børnene blev den lov, der er blevet kaldt "barnets lov". Et politisk flertal blev i maj 2022 enig om en lov, som er blevet endeligt vedtaget i sidste uge.
Den politiske aftale blev ikke modtaget med ubetinget glæde af De Anbragtes Vilkår, der er en interesseorganisation for anbragte børn.
I en kronik i Information skrev formand David Adrian Pedersen, at den politiske aftale i for høj grad gav flere beføjelser til fagpersonale på området, men ikke i lige så høj grad tilgodeså de anbragte børns rettigheder.
/ritzau/