Annonce
Politik

Brostrøm stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen til oktober

Søren Brostrøm stopper til oktober på posten som direktør for Sundhedsstyrelsen. Hvad han så skal lave, er ikke på plads endnu. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Brostrøm stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen 7. oktober. Det er tid til at komme videre, mener han.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, stopper på posten, når hans kontrakt udløber 7. oktober.

Det bekræfter han i en pressemeddelelse på styrelsens hjemmeside. Her siger Brostrøm, at han ikke søger forlængelse, når kontrakten udløber.

57-årige Brostrøm har stået i spidsen for Sundhedsstyrelsen siden 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden da havde han været enhedschef i styrelsen i fire år.

Her skiftede han en knap 20-årig klinisk karriere ud med embedsmandsrollen i Sundhedsstyrelsen.

Han siger, at han stadig har masser af energi, men med sine otte år er han den længst siddende direktør i styrelsen i mere end tredive år.

- Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville søge stillingen igen. Generelt synes jeg ikke, man skal sidde for længe på vigtige poster, hvor man kan komme til at fylde for meget og spærre for udvikling, siger han.

Artikel fra Altinget

- Både Sundhedsstyrelsen og jeg skal videre.

Brostrøm er uddannet speciallæge i gynækologi og obstetrik. Han har blandt andet været overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på hospitalerne i Glostrup og Herlev.

Professionelt har han måttet håndtere konflikten omkring en specialplan for sygehusene, der vakte opstandelse.

Det var Brostrøms opgave at få enderne til at mødes, da han trådte til.

I 2019 gjaldt det vaccinediskussionen. Her måtte Søren Brostrøm erkende, at Sundhedsstyrelsen havde begået flere fejl i starten af debatten om, hvorvidt vacciner mod HPV-virus var farlige.

Men det var, da coronapandemien ramte, at Brostrøm for alvor blev et kendt navn i offentligheden. Her tonede han frem på tv-skærmene hjemme i stuerne landet over ved de mange pressemøder med myndighederne.

Selv om han fra mange sider er blevet rost for sin evne til at kommunikere skarpt og klart, har der også været malurt i bægeret.

Nyhed fra styrelsen

For i starten af coronavirussets udbrud lød det fra Søren Brostrøm, at risikoen var "meget lav" for spredning i Danmark. Efterfølgende erkendte han, at sygdommen i begyndelsen skulle have været håndteret anderledes.

Brostrøm slutter sig til rækken af myndighedspersoner, der blev kendte navne under coronakrisen, men som efterfølgende har forladt deres poster.

Kåre Mølbak, der stod i spidsen for Statens Serum Institut (SSI) som faglig direktør, gik på pension i slutningen af januar 2021.

Samme måned gjorde Sundhedsministeriets daværende departementschef, Per Okkels, det samme.

Et par måneder senere, i marts 2021, meddelte Lægemiddelstyrelsens daværende direktør, Thomas Senderovitz, at han stoppede med øjeblikkelig virkning.

Søren Brostrøm leder i øjeblikket en robusthedskommission, som er sat i verden for at komme med anbefalinger til, hvordan der blandt andet kan sikres mere personale og et bedre arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet.

Kommissionen skal efter planen fremlægge sit arbejde i sensommeren 2023.

Brostrøm er også formand for Verdenssundhedsorganisationens, WHO, regionalbestyrelse for Europa. I maj sidste år indtrådte han desuden i WHO's globale bestyrelse.

Stillingen som ny direktør bliver slået op onsdag. Deadline for ansøgere er 30. april.

Hvad Søren Brostrøm skal lave efter oktober, ved han ikke.

/ritzau/

  • Brostrøm
    Søren Brostrøm stopper til oktober på posten som direktør for Sundhedsstyrelsen. Hvad han så skal lave, er ikke på plads endnu. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger