Annonce
Indland

Svenske ambulancer overtager Sjælland

Det er nu en realitet, at Falck har tabt kampen om ambulancekørslen i Region Sjælland.

Det er nu en realitet, at Falck har tabt kampen om ambulancekørslen i Region Sjælland. På et ekstraordinært møde mandag morgen besluttede regionspolitikerne formelt, at det skal være det svenske firma Samariten og Roskilde Brandvæsen, der fra næste år skal køre med de sjællandske patienter.

- Det var der stærk opbakning til i regionsrådet på nær to medlemmer, som ønskede sagen udsat. Men jeg er meget glad for, at meldingerne var så ensidige fra resten af rådet om at bakke op om den indstilling, der ligger, efter at det har været i udbud, siger regionrådsformand Kristian Ebbensgaard (V) til Ritzau.

Falck driver i dag 85 procent af de danske ambulancer og har kæmpet for at beholde ambulancetjenesten i Region Sjælland men tabte, da Region Sjælland sparer 100 millioner kroner på at skifte til den svenske udbyder.

Selvom ambulancetjeneste er en vigtig del af Falcks forretningsområde, så siger kommunikationsdirektør i Falck, Louis Illum Honoré alligevel, at tabet af Region Sjælland ikke får de store konsekvenser økonomisk for koncernen.
- Det er ikke et område, vi har tjent de store penge på indtil nu. Vi har kæmpet hårdt for at beholde ambulancetjenesten i Danmark, fordi vi føler et ansvar for at levere en god og sikker ambulanceservice til de danske borgere, og det var da også meningen, at vi ville tage os betalt for det - nemlig en fortjeneste på fem procent. Så det var da et område, som vi havde håbet på at kunne komme til at tjene på fremadrettet, siger han.

Ambulancetjenesten er sendt i udbud i samtlige regioner, og svenske Samariten har også afgivet bud på ambulancetjenesten i Region Hovedstaden og Region Midt. Men trods den overhængende risiko for at miste en stor del af de danske ambulancer, vil der dog ikke blive tale om, at Falck helt dropper ambulancekørsel for at hellige sig andre forretningsområder.
- Falck er Europas største private ambulanceoperatør, og det vil vi også være, efter vi har mistet Region Sjælland. Vi kører ambulance i syv europæiske lande på konkurrencevilkår, så det er et område, vi også vil satse på fremadrettet, siger Louis Illum Honoré, som ærgrer sig over udsigten til at måtte afskedige nogle af de knapt 500 ambulanceførere i regionen.
- Det er for tidligt at sige, hvilken konsekvens det får for vores medarbejdere i Region Sjælland. Vi håber at kunne tilbyde dem job andre steder i Falck, men vi kan ikke garantere noget endnu, siger Louis Illum Honoré.

Roskilde Brandvæsen fortsætter ambulancekørslen i Roskilde og Lejre Kommuner, mens Samariten overtager kørslen fra Falck i resten af regionen.

Samariten skal overtage ansvaret for ambulancekørslen inden 1. september 2009, og udgifterne til bl.a. ambulancekørsel og vagtcentral vil i de kommende år være på samme niveau som i dag, understreger Kristian Ebbensgaard.

Indtil det sidste har Falck forsøgt at overtale regionpolitikerne til at stemme imod. Senest har koncernchef Allan Søgaard Larsen ringet til topsocialdemokraten Søren Eriksen. Ifølge Søren Eriksen forsøgte Allan Søgaard Larsen ulovligt at presse ham til at stemme på Falck.

Der har fra flere sider været rejst tvivl om, hvorvidt Samaritens tilbud kan holde. Bl.a. frygter fagforbundet 3 F, at reddernes løn bliver dårligere, ligesom Falck har udtrykt bekymring for Samaritens bemanding.
- Vi har haft en udbudsforretning, som vi har kørt strengt efter, og vi stoler selvfølgelig på, at de, der har budt på opgaven, også kan udføre den, siger Kristian Ebbensgaard.
/ritzau/




Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
112

Motorvej spærret i begge retninger: Nu er der nyt

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Annonce
Annonce
Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri