Skybruddet der ramte flere del af Lolland og Falster i sidste weekend har fået konsekvenser for mange. Ikke mindst husejere med kælder, der først måtte kæmpe mod vandmasserne, siden forsikringsselskaberne, og flere nu for at få huset tilbage til 'normalen' ovenpå de massive vandmængder, der væltede ned over landsdelene.
Men også andre steder gav den voldsomme regn problemer. Arbejdet med at bygge den tosporede togstrækning fra Falster til Lolland, der skal ende ved den kommende Femern-tunnel, bliver også påvirket af et sådan regnskyl.
Det fortæller projektchef i Banedanmark Jens Aalund til Folketidende.
- Med sådan et jordarbejde, som vi er i gang med, er det et problem, når der kommer så meget vand. Det har givet os nogle udfordringer. Men heldigvis ingen voldsomme skader, som vi ikke kunne klare via mindre reparationer. Det skybrud, der kom, lavede ingen graverende ødelæggelse, og vi har klaret oversvømmelserne ved at pumpe vandet væk, siger Jens Aalund.
Problemet med oversvømmelser ved skinne-byggerier er ikke nyt, og i forbindelse med det store byggeri hen over Lolland har man også taget forbehold for vejrets uforudsigeligheder.
- På det endelige anlæg laver vi sikringer omkring de områder, der er mest udsatte for vand. Det kan være grøfter, der skal føre meget vand, og som har stort længdefald. Vi vil helst bygge skråninger med lerjord, fordi det er mere robust mod regn, men ellers må vi bruge sand, og så lægger vi kokosmåtter ud på skråninger, sådan så græs og bevoksning kan få fat ret hurtigt, så rodnettet er med til at sikre mod erosion, fortæller Aalund, som erkender, at skybruddet har medført udfordringer.
- Vandet har selvfølgelig forsinket byggeprocessen de seneste par måneder, men det er også som forventet. Hvis det regner, er det bygherrens ansvar at kompensere og give mere tid til at arbejde. Vi har heldigvis lang tid haft gode forhold at arbejde i, og vi er kommet godt af sted.
- Juli gav problemer og forsinkelse, men det er en del af de forventede udfordringer, hvor vi har lagt en tidsmæssig buffer ind, i forhold til hvornår vi skal have arbejdet færdigt. Vi ved godt, at vi har brug for det her slæk, men indtil videre er vi indenfor skiven, slår Jens Aalund fast og fortæller, at planen er, at man begynder at lægge skinner fra marts næste år.
Bliver ikke et problem i fremtiden
Selvom der er problemer med oversvømmelser, og det forsinker byggeprocessen, så er det ikke noget, man som kommende passager på togstrækningen skal forvente skaber problemer, når linjen tages i brug.
- Hvad gør I for at undgå, at vand bliver et problem, når skinnerne er endeligt klar til brug?
- Vi prøver at håndtere de problemer ved at lave simuleringer i vores computersystemer. Typisk samles vand i lavninger ved banen, men der må ikke opstuves vand, som ikke kan komme på tværs af banen. Så vi undersøger, hvad vil der ske, hvis der kommer voldsomme vandmængder, og hvor vandet vil stå, hvis der kommer rigtig meget.
- Vi undersøger, om vandet kan komme væk, i de ekstreme situationer hvor banens rør og grøfter ikke kan håndtere vandet, og hvis der er problemer, så laver vi løsninger, der kan håndtere eventuelle problemer, forklarer projektchefen.
Jens Aalund fortæller, at der i mange af de lavninger, hvor der kan samles vand, bygges nogle såkaldte faunapassager, en slags nye broer, der fører vandløb under banen, og samtidig også sikrer, at større dyr kan krydse banen på en sikker måde.
Som en sidegevinst sikrer disse passager, at der på de steder aldrig vil forekomme situationer, hvor vandet ikke kan krydse banen.
Forventningen er, at Femern Bælt-forbindelsen står færdig i 2029.