Vestlollikkerne tabte 3-4 mod B.73 Slagelse fra serie 2 i pokalen.
Nakskov var meget længe om at komme i gang, da de i aftes gæstede upåagtede B.73 Slagelse i Landspokalturneringen. Vestsjællænderne, der er nyoprykket i serie 2, fik lov at dominere første halvleg, hvor Nakskov slet, slet ikke var i gear.
Gæsterne var godt tjent med "kun" at være bagud 0-1 ved pausen.
- Den var gal med indstillingen over hele linjen, sukkede træner Thomas Andreasen.
I anden halvleg blev spillet bedre, og Nakskov satte sig mere og mere tungt på opgøret efterhånden som serie 2-spillernes kræfter slap op. Det burde have givet Nakskov sejren.
Men flere personlige fejl i bagerste geled blev kostbare. Tim Shala, der kom ind fra anden halvlegs start i stedet for en småskadet Kasper Augustesen, havde fået det gale ben først ud af omklædningsrummet.