Annonce
Sport

Vild kamp sender Dortmund i første CL-semifinale i 11 år

Marcel Sabitzer (tv.) fører an i målrusen efter sit matchvindende mål mod Atlético Madrid. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Dortmund og Atlético Madrid gav tirsdag publikum et brag af et returopgør i Champions Leagues kvartfinaler.

I en forrygende kamp, hvor pendulet svingede kraftigt frem og tilbage, avancerede Borussia Dortmund til semifinalerne i Champions League for første gang siden 2013 på bekostning af Atlético Madrid.

Et medrivende returopgør i Tyskland gav en sejr på 4-2 til Dortmund, som samlet er videre med 5-4. Men hele følelsesregistret kom i spil.

Normalt lever Diego Simeones Atlético-mandskab højt på energi og intensitet. Men spanierne blev overmatchet på begge parametre af de gulblusede tyskere i de første 45 minutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra første fløjt var Atlético under pres. Kun en megaafbrænder af Marcel Sabitzer forhindrede en tidlig føring til hjemmeholdet.

Álvaro Morata betalte dog tilbage med en brændt friløber minuttet efter for gæsterne.

Det var tæt på det eneste, spanierne bød ind med offensivt i første halvleg.

Presset mod de defensivt indstillede gæster steg, og efter godt en halv time kom målet. Fra en lidt spids vinkel inde i feltet klemte Julian Brandt en flad afslutning ind under Jan Oblak.

Signal Iduna Park eksploderede i jubel, og fem minutter senere gik det helt amok, da Ian Maatsen fra næsten samme position som Brandt hamrede 2-0-målet fladt ind.

Der skulle ske noget radikalt for gæsterne i anden halvleg. Men før de for alvor nåede at gøre det store, hjalp Dortmund dem på vej.

På et ellers ufarligt hjørnespark rettede Mats Hummels bolden i eget net på kluntet vis. Den bommert var nok til at antænde gæsterne.

Pludselig slog intensitetsbarometret over. Atlético pressede, dominerede og skabte chancer. Midtvejs i anden halvleg gav det endnu en scoring til spanierne, da Angel Correa udlignede.

Det blev dog signalet til et nyt momentumskift. Atlético trak tilbage på banen, og Dortmund tog igen initiativet.

20 minutter før tid førte det til en smuk scoring af Niclas Füllkrug. Han steg flot til vejrs og dirigerede bolden helt over i modsatte hjørne med hovedet.

Bare tre minutter senere eksploderede publikum igen. Marcel Sabitzer trykkede af inde i feltet, og bolden susede fladt ind. Så var Dortmund på vej videre.

Atlético kunne ikke mønstre endnu et comeback. Energitanken var tom, og Dortmund er klar til semifinale mod Paris Saint-Germain. Første kamp spilles om to uger.

/ritzau/

  • FBL-EUR-C1-DORTMUND-ATLETICO MADRID
    Marcel Sabitzer (tv.) fører an i målrusen efter sit matchvindende mål mod Atlético Madrid. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub