Annonce
112

19-årig sodavandstyv har mast sig gennem kattelem i Højesteret

Fredag afgjorde Højesteret, at 19-årige Ricco Rosenberg skal betale fire dagbøder af 250 kroner i sag om indbrudstyveri i hindutempel. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Advokat Stephan Ravn Berg mener, at det er retfærdigt, at 19-årig undgår fængselsstraf for tyveri af sodavand.

Sagen om 19-årige Ricco Rosenberg, der fredag blev idømt dagbøder for indbrudstyveri af sodavand i et hindutempel, er "spild af ressourcer" og "nærmest latterlig".

Sådan lyder det fra gymnasieelevens forsvarsadvokat, Stephan Ravn Berg, der har ført sagen gratis.

- Jeg skrev i starten af sagen til anklagemyndigheden og spurgte, om den ikke havde noget andet at bruge sin tid på. Men det mente de ikke, de havde, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en sag, der aldrig skulle have været startet - eller bare have endt i en bøde til at starte med.

Det var Højesteret, der satte det endegyldige punktum i sagen og omstødte landsrettens dom, hvor Ricco Rosenberg blev idømt 14 dages betinget fængsel.

I stedet er sagen endt med, at han er blevet idømt fire dagbøder af 250 kroner.

Sammen med to venner trængte han som 17-årig ind i bygningen i Skrydstrup ad en ulåst dør og tog tre rammer sodavand til en værdi af 225 kroner med hjem.

To dage senere fik de dårlig samvittighed og stillede rammerne tilbage, hvor de havde fundet dem.

Samtidig erstattede drengene de flasker, de havde nået at drikke.

Udgangspunktet for indbrudstyveri er normalt fængsel, hvorfor dommen i Højesteret er gået imod den normale retspraksis.

Der findes således ingen højesteretsdomme eller landsretsdomme i lignende sager, hvor man kun har idømt en bødestraf, fremhæver Stephan Ravn Berg.

Sagen er endt i Højesteret, fordi Procesbevillingsnævnet har vurderet, at den er af principiel karakter.

- Højesteret er ligeglad med, om det er en krone eller en million, det drejer sig om. Det er retsprincipperne, der er vigtige, siger advokaten.

Stephan Ravn Berg mener, at spørgsmålet hele tiden har været, hvor bagatelgrænsen går, når retten skal vurdere, om personer skal idømmes fængsel eller ej for indbrudstyveri.

- Der er en kattelem, og spørgsmålet var, hvor stor den er. Den kunne vi mase os igennem, da vi er under bagatelgrænsen, siger han.

Han mener, at fængselsdommen var ude af proportioner og fremhæver, at man kun ville få en bøde, hvis man gik ind i et supermarked og stjal for 7000 kroner.

- Hvorfor skal en, der planlægger at gå ind og stjæle noget, nøjes med en bøde, hvis Ricco skal have en fængselsstraf for at stjæle noget af så beskeden værdi?

Han tror ikke, at dommen betyder, at andre bliver fristet til at begå en lignende forbrydelse.

Højesteret lægger i sin dom vægt på, at Ricco Rosenberg ikke forvoldte nogen skade på bygningen, at indbruddet ikke skete med en hensigt om at begå tyveri, og at det stjålne var af beskeden værdi.

Anklagemyndigheden krævede, at landsretsdommen blev skærpet til omkring 30 dages fængsel.

Vicestatsadvokat hos Rigsadvokaten Jessika Auken, der førte sagen som anklager, tager dommen til efterretning.

- Vi synes, det er fint, at Højesteret har haft mulighed for at tage stilling til sagen, siger hun.

- Afgørelsen er meget konkret begrundet, og det er en speciel sag. Det er derfor begrænset, hvilken præcedens den generelt vil få for andre indbrudssager.

- Men det er klart, at Højesterets afgørelse vil gøre et fortolkningsbidrag til, hvordan man afgør tilsvarende sager i fremtiden.

/ritzau/

  • Højesteret i København
    Fredag afgjorde Højesteret, at 19-årige Ricco Rosenberg skal betale fire dagbøder af 250 kroner i sag om indbrudstyveri i hindutempel. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub