Lokal forfatter kræver kopi af private koldkrigsdagbøger tilbage

I Østre Landsret kæmper forfatteren Arne Herløv Petersen fredag mod, at hans personlige dagbogsoptegnelser fra Den Kolde Krig skal komme offentlig frem.

Sagen udspringer af en ransagning i Herløv Petersens hjem på Langeland tilbage i november 1981. Her blev han anholdt og sigtet for en spionagebestemmelse i straffeloven.

Politiet beslaglagde dagbøger og notesbøger med optegnelser fra årene 1980-81, og da den daværende socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen i april 1982 besluttede, at der ikke skulle føres en retssag mod Herløv, fik forfatteren effekterne igen.

I 27 år regnede han med, at så var den potte ude. Men i 2009 udkom PET-kommissionen med sin beretning, og det viste i den forbindelse, at der var taget kopier af materialet.

Siden har Politiets Efterretningstjeneste (PET) besluttet, at kopierne skal overdrages til Rigsarkivet. Dermed bliver det tilgængeligt for offentligheden, men det er ifølge Arne Herløv Petersen en krænkelse af hans ophavsret.

I Østre Landsret forsøger Herløv Petersens advokat, Gitte Løvgren Larsen at overbevise de tre landsdommere om det synspunkt. Hun fremhæver, at dagbøger er dybt personlige.

- Nogle får et nærmest psykologisk forhold til deres dagbog. Nogle opbevarer den med lås på, for at ingen skal få adgang til den, lyder det fra advokaten.

Når politiet i sin tid interesserede sig for Herløv Petersen, var det, fordi han havde kontakt til russiske påvirkningsagenter. En af dem stod for at blive smidt ud af landet, og politiet aflyttede Herløv Petersen.

Det har siden vist sig, at politiet ved at anholde Herløv Petersen gik mod en direkte ordre fra justitsministeren, men anholdt blev han, og dagbøgerne blev beslaglagt.

Men hvorfor blev de kopieret. Der er ingen i sagen, som har været i stand til at give et svar. Heller ikke PET.

Advokat Aleksander Pilgaard, der sammen med Gitte Løvgren Larsen formelt repræsenterer Dansk Forfatterforening, som fører sagen på Herløv Petersens vegne, er af den opfattelse, at kopieringen skete, fordi man havde forventning om, at der skulle blive en retssag. Men det blev der ikke.

Advokaten mener, at kopierne også bør betragtes som beslaglagte genstande, og at de derfor skal gives tilbage til Herløv Petersen. Faktisk burde det være sket for længst, og af den grund kan det ikke komme på tale, at Rigsarkivet skal have dagbøgerne.

Og så er det sådan set lige meget, hvorvidt nogen måtte mene, at der i dagbøgerne kunne stå noget, som har historisk værdi.

- At en sag er værd at opbevare af hensyn til eftertiden, fritager ikke for pligten efter retsplejeloven til tilbagelevering af bevismidler, lyder det fra Aleksander Pilgaard.

I modsatte side af retssalen på Østre Landsrets Plads ved Orientkaj i København sidder to repræsentanter fra Kammeradvokaten, som repræsenterer henholdsvis Rigspolitiet, altså PET, og Rigsarkivet.

De vil komme med deres synspunkt i den følgende uge, men mener overordnet, at kopierne ikke skal udleveres til Herløv Petersen. Det vides endnu ikke, hvornår der falder dom i sagen.

/ritzau/